Pizza med cocktailpølser Pizza med cocktailpølser Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 15 timer Samlet tid 15 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du den bedste opskrift på hjemmelavet, sprød pizza med cocktailpølser. Det er en simpel, men super lækker pizza. Præcis som pizzamandens. Ingrediensliste Pizzadej 215 g. vand 5 g. gær 8 g. salt 315 g. hvedemel Fyld 300 g. pizzasauce 2 pk. frisk mozzarella 100 g. cocktailpølser Fremgangsmåde Dagen inden Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage. Start med at røre gæren ud i vandet. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid. Næste dag Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir. Fordel herefter tomatsauce, ost og halve cocktailpølser på pizzaerne. Skru ovnen ned på 230 grader. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig. Bag kun én pizza af gangen. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine Køb her Pizzaovn Køb her Pizzahjul Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pizza med cocktailpølser Pizza med cocktailpølser er en lækker, simpel og sprød pizza. Præcis som pizzamandens! Den er lavet med vores lækre pizzadej, som giver dig en sprød og luftig pizza. Vi har aldrig bagt så gode pizzaer som med denne opskrift. Denne har vi holdt simpel og toppet med cocktailpølser. Nogen vil nok kalde det en børnepizza og med god ret. Det var nemlig præcis sådan en pizza vi fik, da vi var børn. Derfor er der også noget helt nostalgisk over at få en pizza med cocktailpølser på i dag. Du kan selvfølgelig også toppe den med almindelige pølser. Lidt løg eller peberfrugt ville også være super lækkert derpå. Ellers kan du også tilføje andet kød som skinke, oksekød eller pepperoni. LÆS OGSÅ: Pizza med bearnaise Sprød og hjemmelavet pizza Vi elsker den her hjemmelavede pizza, da du får en super sprød bund, som samtidig er luftig og let. Som sagt, så har vi aldrig bagt bedre pizzaer end med denne dej. Og det kræver hverken pizzastål, bagestål eller hvad man ellers kan få. Vi bruger bare en almindelig bageplade, som vi varmer godt op i ovnen inden. Det giver altså en helt perfekt, sprød pizza med lækre kanter. Hvor mange dage kan dejen stå på køl? Selve pizzadejen kan sagtens stå 2-3 dage på køl. Derfor har vi ofte en dej til at stå, eksempelvis over weekenden. Det er også meget billigere at lave den her dej, da den vitterligt kun kræver vand, gær, salt og mel. Den kræver ikke engang olie og den bliver stadig super sprød og virkelig god. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Der står i opskriften der ligger en video længere nede i opslaget om hvordan du skal forme dejen men den kan jeg ikke finde Svar
Hej 🙂 Skal dejen stå ude i to timer før jeg former den og derefter efterhæve igen i to timer? mvh Freia Svar