Pizza med kartofler, mascarpone og rosmarin

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

12 timer

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

15 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en hvid pizza med kartofler, mascarpone, rosmarin og ost. Lavet med den bedste hjemmelavede bund, som er super sprød.

Ingrediensliste

  • Pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 150 g. mascarpone
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • 6 stk. kartoffel
  • 0,25 bundt tørret rosmarin
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.
  5. Næste dag. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  6. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  7. Tag mascarpone ud af køleskabet, så det kan blive blødt (så er det nemmere at smøre ud).
  8. Skær kartofler i meget, meget tynde skiver. Du kan også bruge et mandolinjern.
  9. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir.
  10. Fordel mascarpone på bunden og smør det godt ud.
  11. Fordel herefter ost ved at rive den friske mozzarella fra hinanden.
  12. Fordel kartoffelskiver og kviste af frisk rosmarin.
  13. Top til sidst med lidt salt og peber.
  14. Skru ovnen ned på 230 grader.
  15. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade.
  16. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig.
  17. Bag kun én pizza af gangen.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Pizzaovn

Køb her

Pizzahjul

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pizza med kartofler, mascarpone og rosmarin

Den bedste opskrift på pizza med kartofler, mascarpone og frisk rosmarin. Det er det man kalder en hvid pizza, da der ikke bliver brugt tomatsauce. Pizza med kartoffel er én af vores absolut yndlings pizzaer, da kombinationen af kartoffel, mascarpone og rosmarin er helt fantastisk! Simpelt, lækkert og godt.

Hjemmelavet pizza er så nemt at lave. Især hvis du bruger vores koldhævede pizzadej, som blot skal røres sammen og sættes på køl natten over. Det giver den perfekte sprøde bund til din kartoffelpizza.

LÆS OGSÅ: Pizza med parmaskinke og rucola

Opskrift på pizza med kartofler, mascarpone og rosmarin 

Kartoffelpizza med mascarpone

Hjemmelavet pizza med kartoffel er som sagt én af vores yndlings. Sådan en kartoffelpizza med mascarpone ka’ altså bare noget! Og når man laver kartoffelpizza, så er der alligevel nogle ting, som er vigtige. For det første, så er det vigtigt, at du skærer kartoflerne rigtig tyndt. Faktisk næsten helt papirstyndt. Hvis du skærer dem for tykt, så kan du risikere, at de ikke bliver færdigbagt i ovnen. Vi bruger en skarp kniv og en portion tålmodighed for at skære dem meget tynde. Du kan også bruge et mandolinjern, hvis du er heldig at have sådan et. Så er det en leg at skære tynde skiver.

Hvid pizza med kartoffel

Når man ikke bruger tomatsauce på pizza og i stedet bruger mascarpone, så er det det man kalder en hvid pizza. Eller en Pizza Blanco. Vi smører bunden med mascarpone, men du kan også bruge naturel flødeost eller creme fraiche. Vi synes bare mascarpone giver den bedste og mest cremet smag.

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar