Pizza med skinke og champignon Pizza med skinke og champignon Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 timer Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 15 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker og sprød hjemmelavet pizza med skinke og champignon. Det er nemt at lave en italiensk, hjemmelavet pizza. Ingrediensliste Pizzadej 215 g. vand 5 g. gær 8 g. salt 315 g. hvedemel Fyld 100 g. champignon 125 g. prosciutto skinke 300 g. pizzasauce 2 pk. frisk mozzarella Fremgangsmåde Dagen inden Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage. Start med at røre gæren ud i vandet. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid. Næste dag: Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir. Fordel herefter tomatsauce, ost, champignon skåret i skiver og skinke. Skru ovnen ned på 230 grader. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig. Bag kun én pizza af gangen. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine Køb her Pizzaovn Køb her Pizzahjul Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på pizza med skinke og champignon Her får du en super nem opskrift på sprød, hjemmelavet pizza med skinke og champignon. Vil du lave sprøde og luftige pizzabunde ligesom man får dem i Italien? Så skal du prøve dennne opskrift. Opskriften er desuden super nem, da alle ingredienserne blot røres sammen og så sættes dejen på køl natten over. Det bliver ikke nemmere at lave den bedste hjemmelavede pizza med sprød bund og lækkert fyld. Hjemmelavet pizza er godt både på hverdagsaftener og selvfølgelig også som weekendmad. Vi elsker at forkæle med hjemmelavet pizza i weekenden. Så laver vi ofte 2-3 forskellige slags. Det er både nemt, lækkert og heller ikke alt for tidskrævende. LÆS OGSÅ: Pizza med oksekød og peberfrugt Hjemmelavet pizza med skinke Vi elsker den her udgave af hjemmelavet pizza med skinke. Du kan bruge enten skinkestrimler eller så kan du bruge god italiensk skinke. Det kan købes i sådan nogle pakker, hvor det er skiveskåret i sådan nogle tynde skiver. Det smager så lækkert og er helt ideelt, hvis du gerne vil lave en rigtig god italiensk pizza. Du kan selvfølgelig udelade champignonerne, hvis du ikke er til det eller erstatte med noget andet. Vi kan også anbefale ananas, så man får en Hawaii pizza. Sådan en skinkepizza skal man altså ikke undervurdere. Skinkepizza med champignon Man skal på ingen måde undervurdere en skinkepizza. Og hvis man bruger god italiensk skinke, friske champignoner og en god pizzabund, så bliver det altså super lækkert. Vi lover dig, at du ikke får en bedre hjemmelavet skinkepizza end denne. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.