Rejesalat med mango og avocado Rejesalat med mango og avocado Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på rejesalat med mango og avocado. Salaten er toppet med rugbrødscrunch og hjemmelavet dressing. Server med brød til. Ingrediensliste Rugbrødscrunch 4 skiver rugbrød 3 spsk. olivenolie salt Krydderurtedressing 200 g. creme fraiche 0,5 bundt frisk dild 0,5 bundt frisk persille 2 tsk. citronsaft salt/peber Rejesalat 50 g. blandet salat 1 stk. mango 2 stk. avocado 200 g. rejer Fremgangsmåde Rugbrødscrunch Hak rugbrød fint eller kør det i en foodprocessor. Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Fordel rugbrød på en bageplade med bagepapir. Vend det med olie og salt, så det er godt fordelt. Når ovnen er varm, så bages rugbrødet i ca. 20-25 minutter. Tiden kan variere lidt. Rør jævnligt i rugbrødet, så det bliver godt sprødt over det hele. Tag det herefter ud og lad det køle helt af, inden det kommes over i en lufttæt beholder. Krydderurtedressing Hak krydderurter fint. Bland dem med creme fraiche og smag til med citronsaft, salt og peber. Sæt på køl indtil servering. Samling Skyl salat. Skær mango og avocado ud i tern. Halver agurk og skrab det “våde” ud. Skær i skiver. Dræn rejer. Find et fad, som du vil servere på. Du kan også portionsanrette på tallerkener. Fordel salat, mango, avocado, agurk, rejer og rugbrødscrunch. Kom små klatter af dressing på og server det sidste dressing i en skål ved siden af. Top evt. med friske krydderurter på toppen for udseendets skyld. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rejesalat med mango og avocado Her får du opskriften på en dejlig og nem rejesalat med mango og avocado. En virkelig nem ide til en forret med rejer, som samtidig skal være hurtig og let at lave. Det er egentlig blot en anrettet salat med rejer, rugbrødscrunch, hjemmelavet dressing og så stykker af mango, avocado og agurk. Simpelt, men virkelig godt! Server med noget godt, lunt brød til, så har du altså den nemmeste rejeforret. Den fungerer selvfølgelig også som andet end en forret. Det er en god ret til frokost eller måske en ide til en hurtig omgang sommeraftensmad, når man ikke har lyst til noget varmt mad. Så kan vi virkelig anbefale den her rejesalat. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter og ideer til forretter med fisk og skaldyr Salat med rejer og avocado Kombinationen af rejer, avocado og mango i den her salat er også bare god. Prikken over i’et er dog den sprøde rugbrødscrunch og den hjemmelavede krydderurtedressing. Det binder lige det hele sammen og giver den perfekte sammensætning, hvis du spørger os. Du kan også sagtens bruge andet end rejer. Prøv at fordele varmrøget laks eller røget laks rundt i salaten også. Det vil uden tvivl også være rigtig lækkert. Her har vi lavet en hjemmelavet dressing med masser af friske krydderurter. Er du mere til en klassisk Thousand island dressing, så kan du også sagtens servere det til. Køb eller bag også noget godt brød til. Det må heller ikke mangle. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.