Rispapirsruller med kylling Rispapirsruller med kylling Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 20 minuter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på rispapirsruller med kylling, masser af grønt og peanutsauce. De her lækre og friske forårsruller er altid et hit. Ingrediensliste 350 g. kyllingebryst 2 fed hvidløg salt/peber 0,25 stk. spidskål 1 stk. mango 1 stk. agurk 1 stk. rød peberfrugt 0,5 bundt forårsløg 400 g. gulerod 1 bundt frisk koriander 1 stk. lime 0,5 pakke rispapir Peanutbuttersauce 1,5 spsk. peanutbutter 1,5 spsk. sojasauce 0,5 spsk. akaciehonning 1 tsk. chilisauce 1 spsk. sweet chilisauce 0,5 stk. lime 4 spsk. vand Fremgangsmåde Skær kylling ud i tern. Hak hvidløg fint. Varm en pande op med olie eller smør. Tilsæt hvidløg og lad det sautere 1 minutter. Tilsæt kylling samt salt og peber. Lad det stege til kyllingen har fået farve over det hele. Tag kyllingen af panden. Snit spidskål fint. Skær mango, agurk, peberfrugt og gulerod ud i tynde stave. Skyl koriander (koriander kan udelades). Skær lime ud i både. Rør peanutsauce sammen. Smag til med limesaft. Juster til med vand alt efter hvor tynd du vil have den. Server det hele, så folk kan samle selv. De samles ved at tage et stykke rispapir. Læg det i blød i vand i ca. 15-30 sekunder (en idé er at tage et fad med vand med ned til bordet). Når det er blødt, så lægges det på et letfugtigt viskestykke. Herefter fyldes fyldet i og så rulles den sammen. Ofte er der instrukser på pakken til hvordan man ruller dem. Server med peanutsauce og evt. chilimayo. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rispapirsruller med kylling Rispapirsruller med kylling er så hyggeligt et saml-selv måltid! Vi elsker sådan nogle måltider ligesom mexicanske pandekager, pitabrød osv. Man gør bare det hele klar og så sidder man ellers og samler i takt med, at man spiser. Det sådan noget rigtig hyggemad. De her rispapirsruller med kylling er samtidig super sunde og mættende og en oplagt mulighed for at få spist en masse grøntsager. Rispapirruller er så nemme at lave. Man køber blot sådan noget færdiglavet rispapir. Så det eneste man sådan set skal lave er selve fyldet. Vi kan godt lide at fylde dem med blandt andet kylling og så en masse slags grøntsager. Her har vi brugt spidskål, mango, peberfrugt, agurk, forårsløg og frisk koriander. Til at dyppe i har vi lavet en lækker peanutsauce, men vi kan også anbefale at servere chilimayo, gomadressing eller noget andet til. LÆS OGSÅ: Teriyaki kylling Friske forårsruller Måske du kender dem under navnet friske forårsruller? Fordi det kaldes de nemlig også af nogle. Det er nemlig lidt som sådan en frisk forårsrulle, hvor fyldet består af helt friske grøntsager, hvorimod i almindelige forårsruller, så bliver de ofte svitses på en pande. Udover kylling, så kan de selvfølgelig også laves i en vegetarisk udgave uden kød. Ellers er det også lækkert med strimler af oksekød, svinekød og meget mere. Rispandekager med fyld De lækre rispandekager fyldes med friske grøntsager og kød. Som sagt, så laves rispandekagerne af færdiglavet rispapir, som hurtigt blødgøres i vand. Når de bliver lagt i vand, så bliver de bløde og så kan de fyldes og rulles med fyld. Vær dog opmærksom på ikke at dyppe dem for længe, da de så bliver svære at arbejde med. Saml selv mad Så mangler ud lidt inspiration til det næste saml-selv måltid, så kan vi anbefale sådan en omgang her. Det er sådan noget vi også ofte får sammen med venner eller familie, da man sidder længe og spiser. Og det gode er også, at man jo kan komme præcis det i, som man bedst kan lide. Så det er også oplagt for kræsenpinde ;-). Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.