Lækre hverdagsopskrifter

Rødbedejuice

Rødbedejuice
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet rødbedejuice med æbler og appelsiner. En frisk og sund juice, som har den smukkeste farve fra rødbeden.

Ingrediensliste

  • 1 stk. rødbede
  • 2 stk. æble
  • 2 stk. appelsin

Fremgangsmåde

  1. Skræl rødbede.
  2. Skær æble i både.
  3. Fjern skrællen fra appelsin.
  4. Kør alle tingene igennem en juicemaskine.
  5. Top med isterninger og nyd med det samme.

 

Bedøm denne ret

Opskrift på rødbedejuice

Udnyt rødbede, der er i sæson og lav en lækker omgang rødbedejuice. Den ser ikke blot flot ud, den smager også helt fantastisk! Udover rødbede, så har vi også brugt appelsin og æble, som giver en god sødme til den hjemmelavet juice.

Hjemmelavet juice er så lækkert. Det kræver dog, at man har en juicemaskine for at lave det. Vi har haft en juicemaskine i mange år og vi må indrømme, at det altså bare er en dejlig investering. At juice er også en super måde at få udnyttet gamle grøntsager og frugter, som er ved at blive slattent. Så kan det hele nemlig blot kommes i juicemaskinen.

LÆS OGSÅ: Passionsdrøm smoothie

Rødbedejuice

Juice med rødbede, appelsin og æble

Den her kombination af rødbede, appelsin og æble smager simpelthen så godt. Du kan dog også sagtens bruge andre grøntsager og frugter. Vi anbefaler altid, at man bruger en blanding af både frugt og grøntsager, da vi synes det giver det bedste resultat. Frugterne giver nemlig en god sødme til juicen, så man ikke behøves at tilsætte sukker.

Sådan en hjemmelavet rødbedejuice smager skønt til brunch, til morgenmad eller til frokosten. Det er sådan et godt boost af friskhed, som man får med sådan noget hjemmelavet juice. Vi elsker i hvert fald at starte dagen med sådan en omgang. Det er også godt til at stille snacktrangen om eftermiddagen, hvis man gerne vil undgå at falde i slikfælden. Det fungerer i hvert fald rigtig godt for os.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag