Pastaret med rucolapesto, edamamebønner og laks
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
30 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
En nem og lækker opskrift på en god pastaret med laks, hjemmelavet ruccolapesto og edamamebønner. I stedet for rucolapesto, så kan du lave persillepesto eller basilikumspesto. Du kan også bytte edamamebønnerne ud med ærter. Det er nem og sund aftensmad.
Ingrediensliste
- 300 g. spaghetti
- 50 g. frosne edamamebønner uden bælg
- salt/peber
- 2 stk. laksefilet
-
Rucolapesto
- 25 g. mandler
- 25 g. parmesan
- 40 g. rucola
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. citronsaft
- 1 dl. raps- eller solsikkeolie
- salt
Fremgangsmåde
- Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
- Imens laves rucolapestoen. Kom alle ingredienser i en foodprocessor, minihakker eller blender. Blend til en rustik pesto.
- Opvarm en pande med lidt olie og steg laksefileter. Tilsæt salt og friskkværnet peber. Vi lod skindet blive på under stegning, og fjernede det derefter. Dette sikrer, at laksen bliver mere saftig.
- Vend det kogte spaghetti og edamame bønner i pestoen. Hæld det i en skål og server med det stegte laksefilet på toppen. Pynt evt. af med en citronbåd og frisk dild.
Pastaret med rucolapesto, edamamebønner og laks
Opskrift på pastaret med rucolapest og laks. Når vi tænker på nem aftensmad, så tænker vi næsten altid på pastaretter. Det er nemlig tit det vi laver, når vi ingen ideer eller inspiration har til aftensmaden. Vi vælger ofte de italienske pastaretter som Spaghetti Carbonára, men vi laver også ofte pastaretter med laks.
Pasta og laks er nemlig en super god kombination og man kan lave mange varianter med de to hovedingredienser. Denne nemme pastaret er med hjemmelavet ruccolapesto, edamamebønner og laks. Hvis man ikke er til ruccola, så kan man også sagtens lave en basilikumspesto eller en persillepesto.
LÆS OGSÅ: Pastaret med rucola og sprød serranoskinke
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.