Salatbowls med tun Salatbowls med tun Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du opskriften på lækre salatbowls med tun, pasta vendt i pesto og masser af grøntsager. En sund og mættende aftensmad. Ingrediensliste Tunsalat 280 g. tun på dåse 5 spsk. creme fraiche 1 tsk. citronsaft salt/peber Andet 75 g. frisk spinat 10 stk. cherrytomater 40 g. syltede rødløg 1 stk. avocado 100 g. sukkerærter 0,25 bundt frisk dild Pastasalat 200 g. pastaskruer 3 spsk. grøn pesto Fremgangsmåde Kog pastaskruer efter anvisningen på pakken. Dræn tun og rør det sammen med creme fraiche. Smag til med salt, peber og citronsaft. Halver cherrytomater og skær avocado i tynde skiver. Når pastaen er kogt drænes det for vand og skylles i koldt vand. Herefter blandes det med grøn pesto. Anret to bowls med spinat. Kom herefter tunsalat, cherrytomater, sukkerærter, avocado, syltede rødløg og pastasalat på. Top med frisk dild. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på salatbowls med tun Salatbowls med tun, pasta vendt med pesto og masser af grønt! Vi elsker bowls til både aftensmad og frokost. Det er en nem måde at få masser af grønt ind i hverdagen uden at det skal være besværligt. Selvom det i princippet ‘bare’ er en salat, så er der altså bare noget over at anrette det sådan her. Det bliver på en måde bare mere indbydende og spændende, selvom det ‘bare’ er salat. Den her bowl er med spinat i bunden. Herefter har vi toppet med pasta vendt med grøn pesto, avocado, cherrytomater, sukkerærter, avocado, tunsalat og syltede rødløg. Men du kan i princippet bruge lige præcis de grøntsager, som du har lyst til! Det kunne også være lækkert med edamamebønner, grønne bønner, ærter, gulerødder, majs, squash og meget mere. LÆS OGSÅ: Salatbowls med asiatisk mørbrad Pastasalat med tun Vi tilføjer gerne pasta eller andet til vores salater. Pastasalater er mere mættende end hvis det blot er salat. Vi synes i hvert fald, at der skal være et element af pasta, bulgur, quinoa eller andet i ens salatbowls. Så mætter de længe, hvilket de helst skal, når de spises til enten frokost eller aftensmad. I stedet for pasta, så kan du som sagt også bruge bulgur, quinoa eller en anden form for kulhydrat, som er mættende. Det kunne også være bagt kartoffel eller sød kartoffel. Du kan også bruge fuldkornspasta. Kan jeg tilføje andet til tunsalaten? Ja sagtens! Det her er bare en meget simpel opskrift. Du kan tilføje chilisauce, chiliflager, finthakket rødløg eller dild. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.