Sellerisuppe

Sellerisuppe
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på cremet sellerisuppe med knoldselleri og kartofler. Den lækre suppe er serveret med sprød bacon og purløg på toppen.

Ingrediensliste

  • Sellerisuppe

  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g. knoldselleri
  • 250 g. kartoffel
  • 1 l. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 0,5 tsk. stødt muskatnød
  • salt/peber
  • Pynt

  • 125 g. bacon i skiver
  • 0,25 bdt. purløg

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoffel og knoldselleri. (brug evt. en kniv og skær skrællen af knoldsellerien).
  2. Hak løg, hvidløg, kartofler og knoldselleri i grove tern og kom det på en pandei en gryde
  3. Når grøntsagerne er brunet af, tilsættes vand og hønsebouillonterning.
  4. Lad det simre til knoldselleri og kartoflerne er møre. (det tager ca. 25 minutter og svinger alt efter hvor grove tern det er skåret i).
  5. Varm en pande op uden fedtstof.
  6. Steg bacon på panden.
  7. Gør en tallerken klar med et stykke køkkenrulle på. Når bacon er færdigstegt, så placeres det på tallerkenen. Når det er kølet af, så skæres det i mindre stykker.
  8. Kom hele grydens indhold i en blender og tilsæt madlavningsfløde. Blend det til en ensartet suppe (du kan også bruge en stavblender).
  9. Hæld suppen tilbage i gryden.
  10. Smag til med salt, peber og stødt muskatnød (kan udelades).
  11. Pynt den færdige suppe med den sprøde bacon og finthakket purløg.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars kokkekniv

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Vitamix blender

Køb her

Bosch stavblender

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på sellerisuppe

Her får du opskriften på en cremet og lækker sellerisuppe med bacon og frisk purløg. Der er intet som at kunne lune sig på en skål varm suppe! Og trænger du til at prøve noget nyt, så kan vi anbefale dig at prøve denne lækre suppe med knoldselleri og kartofler. Den har en meget mild smag, som passer perfekt med den sprøde og saltede bacon og den friske purløg. I de lidt køligere måneder, så tilføjer vi gerne en eller anden form for suppe på ugens madplan. Det er billig mad og så smager det skønt. Vi ville også servere sådan en omgang her med noget godt brød eller flute til. Så har du altså alletiders nemme og lækre aftensmad, som slet ikke kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på supper

Sellerisuppe

Cremet suppe med knoldselleri

Det er nok de færreste, som umiddelbart tænker, at de skal lave suppe med knoldselleri. Det var heller ikke noget, som vi gjorde ofte før. Men knoldselleri smager så skønt jo. Og da vi en dag havde en rest af det, så tænkte vi, at vi ville bruge den til suppe fremfor at smide det ud. Det blev altså til den her smagfulde og nemme suppe med selleri, som vi kun varmt kan anbefale.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar