Smørbirkes

Smørbirkes
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

2 timer og 15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede smørbirkes. Sprøde birkes, som er lækre til morgenmaden eller til weekendens brunch.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 2,5 dl. mælk
  • 20 g. gær
  • 1 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 500 g. hvedemel
  • 1 spsk. smør
  • Smør til udrulning

  • 250 g. smør
  • Topping

  • 1 stk. æg
  • 30 g. birkes

Fremgangsmåde

  1. Find en skål og bland mælk og smuldret gær sammen. Rør til gæren er opløst.
  2. I en anden skål blandes mel, salt og sukker. Kom herefter lidt efter lidt 2/3 dele af blandingen i skålen med mælk og gær mens der røres godt (brug gerne en røremaskine).
  3. Skær smør i minder stykker og tilsæt til dejen. Ælt til den er fordelt helt ud i dejen.
  4. Herefter tilsættes resten af mel-blandingen lidt efter lidt.
  5. Ælt dejen godt i gennem i cirka 10-15 minutter til dejen er samlet og smidig.
  6. I mens der æltes, bankes smøret ud i en firkant i 1 cm. tykkelse. Gør det mellem 2 stk. bagepapir. Læg hefter firkanten på køl til den skal bruges om lidt.
  7. Når dejen er æltet færdig, lægges den på køkkenbordet (husk at komme mel under så dejen ikke sætter sig fast) – rul dejen ud i en firkant så den cirka er 3 cm. større en smør-firkanten på alle sider.
  8. Tag smørret ud af køleskabet og læg diagonalt ovenpå dejen.
  9. Fold herefter dejen op om smørret som en konvolut, et hjørne op ad gangen.
  10. Sørg for at dej og smør hænger godt sammen og eventuelle huller eller samlinger lukkes til.
  11. Sørg for at bordet altid er godt drysset med mel så dejen ikke hænger fast eller går i stykker.
  12. Nu skal dejen rulles forsigtigt ud. Pas på smørret ikke ryger igennem dejen. Det kræver tålmodighed og at der ikke presses for hårdt under udrulning. Rul til du har en rektangel på cirka 30 x 40 cm.
  13. Nu skal dejen foldes. Fold nu dejen ind over sig selv i 1/3 dele.
  14. Rul forsigtigt ud igen og fold (bliver dejen for varm under udrulning, kan den smides på køl så smørret stivner en smule igen).
  15. Gør det en sidst gang – så skulle man gerne ende med 27 lag med smør og 28 lag med dej.
  16. Lad dejen hæve i 15 minutter på bordet.
  17. Skær nu birkes i ca. 6 cm. tykkelse og læg på en bageplade beklædt med bagepapir.
  18. Dæk med viskestykke og lad dem hæve ved stuetemperatur i halvanden time.
  19. Tænd ovn på 220 grader almindelig ovn.
  20. Sæt et ildfastfad i bunden af ovnen og kom 0,5 liter vand i for at skabe damp i ovnen.
  21. I mens ovnen varmes op, pensles bollerne med sammenpisket æg og drysses med birkes.
  22. Bag i ovnen i 12-15 minutter (åben ovnen kort efter 5 minutters bagetid for at frigive noget af dampen inde i ovnen. Luk herefter igen og lad dem bage færdigt).
  23. Tag birkes ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.
Bedøm denne ret

Opskrift på smørbirkes

Her har vi rekreeret hvad vi forbinder med en smørbirkes. Vi ved, at vi træder ud på farligt farvand, når vi blander os i birkes-diskussionen, hehe. Det virker nemlig til at være et emne, som folk har stærke holdninger til og delte meninger om hvad en birkes er. Vi kommer jo fra Nordjylland og for os har en smørbirkes eller birkes altid været et rundstykke af wienerdej. Det var sådan et vi altid fik om lørdagen, når vores forældre tog ned til den lokale bager og det smagte helt fantastisk. Når vi til gengæld snakker om københavnerbirkes, så er det en birkes med remonce.

Så det her er altså opskriften på smørbirkes, som man altid kunne få sammen med rundstykkerne. En birkes uden remonce, men hvor der er masser af smør i og som er lavet på en wienerdej. De smager så godt med et lag smør på eller med en skive god ost på. Så kan weekenden kun blive god, hvis den starter ud med sådan en omgang.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med wienerdej her

Smørbirkes

Sprøde birkes som bagerens

Du får sprøde birkes som bagerens. I hvert fald som bagerens her i Nordjylland. De fineste lag, som giver ekstra sprødhed og saft til bagværket. Selvom det måske ser kompliceret ud, så er det slet ikke så svært at bage selv. Og i dag er det faktisk svært at opstøve sådan en smørbirkes efter mange bagere er lukket. Det er ikke noget, som de har i bake-off afdelingerne i supermarkederne. Derfor må vi jo selv i gang med at bage, så vi kan få smagen af sådan en dejlig sprød birkes.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar