Smoothiebowl med hindbær
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
0 minutterSamlet tid
10 minutterBeskrivelse
Nem og god opskrift på hjemmelavet smoothiebowl med hindbær. Den er lavet på kun 2 ingredienser og kan toppes med granola, chokolade og frisk frugt.
Ingrediensliste
- 2 stk. frossen banan
- 150 g. frosne hindbær
- 0,75 dl. vand
-
Topping
- 50 g. granola
- 1 stk. banan
- 50 g. bær
Fremgangsmåde
- Put alle ingredienserne i en skål eller i en foodprocessor.
- Lad det stå og tø op i 5 minutter.
- Blend herefter det hele sammen med en stavblender eller i din foodprocessor, indtil du får en cremet og lækker is. Hav tålmodighed, når du blender. Først vil det overhovedet ikke ligne noget, men jo mere det blendes, jo mere cremet og lækker bliver det.
- Pynt med granola, bananer skåret i skiver og friske bær.
- Server med det samme.
Nem opskrift på en cremet smoothiebowl med hindbær
En super let og simpel opskrift på en cremet smoothiebowl med hindbær. Den er lavet på kun 2 ingredienser, nemlig bananer og hindbær. Så det er super sundt og så smager det helt forrygende.
Smoothiebowl er super sundt og faktisk virkelig let at lave selv. Vi laver dem helt simpelt, men man kan sagtens tilføje chiafrø, acaipulver eller andre superfoods, inden man blender det sammen. Så det her er en god basisopskrift, hvor du selv kan tilføje ekstra ting til.
LÆS OGSÅ: Tropical nicecream
Følg med på de sociale medier
Følger du med på vores Facebookside? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.