Solbærsmoothie
Forberedelsestid
2 minutterTilberedelsestid
2 minutterSamlet tid
4 minutterBeskrivelse
Opskrift på en lækker solbærsmoothie. En nem smoothie med solmodne solbær, banan, appelsin og mælk. Perfekt til morgenmad eller brunch.
Ingrediensliste
- 100 g. solbær
- 1 stk. frossen banan
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1,5 dl. appelsinjuice
- 1,5 dl. mælk
Fremgangsmåde
- I en blender kommes solbær, frossen banan, appelsinjuice, mælk og vaniljesukker.
- Blend det hele godt sammen, indtil du har en cremet og lækker smoothie. Hvis den er lidt for tyk, så tilsæt lidt mere juice.
Nem opskrift på hjemmelavet solbærsmoothie
En lækker, frisk og sød solbærsmoothie med appelsin, banan og solbær. Det er en virkelig god og nem smoothie, som kan nydes til morgenmad, brunch eller blot som en lille snack. Den består af solbær fra haven, frosne bananer, appelsinjuice og lidt mælk.
Du kan også sagtens tilføje andre bær til smoothien. Vi tænker, at det kunne være lækkert med lidt jordbær eller blåbær i også. Hvis du vil skifte bananen ud, så kan du skifte den ud med mango, som også giver sødme.
Bananen giver naturligt sødme til smoothien, så derfor behøves man ikke en masse sukker for at gøre den sød. Vi tilføjer dog lige lidt vaniljesukker alligevel, da det lige giver et lille pift.
LÆS OGSÅ: Hindbærdrøm smoothie
Smoothie med solbær
Det er super lækkert at tilføje solbær til din smoothie. Vi var så heldige at få en masse solbær. Nogle af bærrene blev brugt til denne solbærkompot, men vi manglede at få afsat de sidste. Så derfor kom de i denne nemme og lækre drik.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.