Sommer kartoffelsalat med pesto

Sommer kartoffelsalat med pesto
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en grøn sommer kartoffelsalat med pesto, radiser og ristede pinjekerner. En frisk og lækker kartoffelsalat med pesto.

Ingrediensliste

  • 1 kg. små kartofler med skræl
  • 75 g. grøn pesto (eller anden pesto)
  • 50 g. rucola
  • 125 g. sukkerærter
  • 50 g. soltørrede tomater
  • 40 g. parmesan
  • 40 g. radiser
  • 30 g. pinjekerner
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Rens eller skrub kartoflerne let.
  2. Kog de små kartofler med skræl møre med rigeligt salt i vandet.
  3. Rist pinjekerner på en tør varm pande til de er gyldne. Stil til side.
  4. Skyl rucola. Halver sukkerærter. Skær radiser i skiver. Skær parmesan i små flager.
  5. Når kartoflerne er kogt køler de af. Herefter halveres de. Vend dem med pesto og rucola.
  6. Bland dernæst sukkerærter, soltørrede tomater, parmesan og radiser i. Top med ristede pinjekerner.

Opskrift på sommer kartoffelsalat med pesto

Sommeren er her snart og det er på tide at bringe opskriften på den her lækre sommer kartoffelsalat med pesto, radiser, ærter og soltørrede tomater. En grøn og smagfuld kartoffelsalat med pesto, som er let at lave. Hvis du gerne vil have en udgave, som ikke er med den klassiske dressing, så er det måske den her du skal lave. Den får masser af smag fra den grønne pesto og så kan man i virkeligheden bruge præcis den pesto, som man bedst kan lide. Måske det er en klassisk grøn pesto eller måske det er en peberfrugtspesto eller lignende. Man kan selv lave den eller købe en færdiglavet. Så der er frit slag her.

Sådan en sommerkartoffelsalat smager skønt til grillmaden. Vi laver ofte den her og så smider vi lidt forskelligt på grillen. Det kunne være nogle nakkekoteletter, en god rød bøf eller en saftig pølse. Som tilbehør kunne vi også godt finde på at lave en fetacreme til. Så har du alletiders sommermenu, som man både kan spise en hverdag, men som bestemt også egner sig som gæstemad.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på nemme og lækre kartoffelsalater her

Sommer kartoffelsalat med pesto

Kartoffelsalat med radiser

Her får du en kartoffelsalat med radiser, soltørrede tomater, sprøde sukkerærter og parmesan. Der er fuld smæk på smagen, så den er absolut ikke kedelig. Vi elsker at spæde den op med masser af sprødt og frisk grønt. Det gør den kun endnu bedre. Og så stråler den jo også bare af sol og sommer. En smukkere kartoffelsalat skal man lede længe efter.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar