Tilmeld nyhedsbrev

Spaghetti med kylling og sprød serranoskinke

Spaghetti med kylling og sprød serranoskinke

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker pastaret med spaghetti, kylling og sprød parmaskinke. Nem og lækker aftensmad, som er let at lave. Parmaskinken kan sagtens byttes ud med almindelig bacon, hvis man er mere til det.

Ingrediensliste

  • 450 g. kyllingebryst
  • 60 g. serranoskinke
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 squash
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1,5 dl. vand
  • 1,5 dl. madlavningsfløde
  • Salt/peber
  • 1/2 bundt persille
  • 400 g. spaghetti

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge vand til spaghetti. Placer serranoskinken på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl stykkerne med lidt olie. Bag dem i cirka 10-12 min. ved 200 grader – indtil de er sprøde
  2. Skær kylling i små strimler eller tern.
  3. Skær rødløg, squash og peberfrugt i små stykker.
  4. På en pande tilsættes lidt fedtstof. Herefter tilsættes kylling. Steg det et par min. Tilsæt herefter grøntsagerne.
  5. Sauter det et par min. Tilsæt herefter 1,5 dl. vand og 1 stk. kyllingebouillionterning. Rør terningen godt ud.
  6. Kog din spaghetti.
  7. Når spaghetti næsten er ved at være færdig, så tilsætter du madlavningsfløde til panden med kylling, grøntsager osv.
  8. Rør det godt rundt. Smag til med salt, peber og evt. lidt finthakket persille.
  9. Når spaghetti er kogt, dræn det og tilsæt det til retten. Rør det hele godt rundt og server evt. med lidt frisk parmesanost. Bræk de sprøde stykker af serranoskinke i små stykker og drys med dem ovenpå pastaretten.

Bedøm denne ret

En nem pastaret med spaghetti, kylling og sprød serranoskinke. Det hele er vendt i en cremet flødesauce, som binder hele retten sammen.

Pastaretter er skønne som nem aftensmad, da de ofte kan laves på under 30 minutter og kræver få og simple ingredienser. Den her er ingen undtagelse. Spaghetti med kylling og serranoskinke bliver man aldrig træt af. 

Vi bruger også ofte serranoskinke i pastaretter i stedet for bacon, da det ikke virker lige så ”fed” og man får derfor en sundere pastaret. Den her er en klassiker hjemme hos os. Vi har brugt fuldkornsspaghetti, så den også mætter godt. Man kan med fordel også tilføje lidt champignon eller peberfrugt til retten.

LÆS OGSÅ: Pastaret med kylling, soltørrede tomater og persille

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven