Squashdeller med tabouleh

Squashdeller med tabouleh
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Squashdeller med tabouleh og en hjemmelavet hvidløgsdressing. Sprøde og saftige squashfrikadeller, som serveres med en bulgursalat.

Ingrediensliste

  • Squashdeller

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g. squash
  • 2 stk. æg (M/L)
  • 70 g. rasp
  • 40 g. havregryn
  • 15 g. parmesan
  • salt/peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • Tabouleh

  • 250 g. bulgur
  • 2 stk. agurk
  • 6 stk. tomat
  • 2 bundt frisk persille
  • 2 stk. rødløg
  • 1 stk. citron
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt/peber
  • Hvidløgsdressing

  • 250 g. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Kog bulgur efter anvisning på pakken. Dræn bulgur og skyl i koldt vand. Sæt det til side.
  2. Hak imens agurk, tomat, rødløg og persille meget fint (gem lidt persille til dressingen).
  3. Bland det med den afkølede bulgur.
  4. Rør dressingen sammen af citron og olie. Smag til med salt og peber.
  5. Vend salaten i dressingen.
  6. Sæt på køl indtil servering.
  7. Riv squash groft på et rivejern. Vrid det godt for vand.
  8. Placer squash i en skål. Rør det sammen med æg.
  9. Hak løg og hvidløg fint. Du kan evt. også rive løget.
  10. Tilsæt det til din squashblanding.
  11. Tilsæt rasp, havregryn og revet parmesanost. Rør det hele godt sammen. Tilsæt til sidst godt med salt og peber.
  12. Lad “farsen” stå og hvile i 5 minutter. Hvis den virker for “tør” efter de 5 minutter, så tilsæt et æg mere. Der kan nemlig være forskel på størrelsen af æg.
  13. Form 12 frikadeller og placer dem evt. på et stykke bagepapir eller en tallerken inden de steges.
  14. Varm en pande op, hvor der er godt med olivenolie på.
  15. Placer alle dine frikadeller på panden.
  16. Steg dem cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune.
  17. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Rør sammen med creme fraiche, persille (som du hakkede tidligere) og smag til med salt/peber og citronsaft.
  18. Server dine squashdeller med tabouleh og hvidløgsdressing.

Opskrift på squashdeller med tabouleh

Skal den stå på aftensmad uden kød, så kan vi anbefale de her squashdeller med tabouleh og hvidløgsdressing. Nem og lækker aftensmad, som vi får lyst til i de her skønne forårsvejr. Squashdeller er en kæmpe favorit herhjemme blandt både store og små. De bliver sprøde udenpå og er saftige indvendigt. De passer helt perfekt til en omgang tabouleh, som er sådan en frisk bulgursalat med agurk, tomat, rødløg og frisk persille. Simpelt, men simpelthen bare så godt. I en tabouleh får du den der gode kombination mellem grøntsager og noget, som mætter. Resterne er også gode i madpakken dagen efter.

Hele denne her uge skulle vejret blive solrigt og når vi bliver forkælet med sådan et flot vejr, så får vi med det samme lyst til mad som dette og grillmad. Farverig og let mad, som ikke ligger alt for tungt. Der er den her ret helt ideel.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på vegetarisk mad her

Squashdeller med tabouleh

Squashfrikadeller med bulgursalat

Nemme og lækre squashfrikadeller med bulgursalat. Den her opskrift på squashdeller er en gammel opskrift, som vi har lavet for mange år siden. Dem laver vi igen og igen, da de bare er så gode. De laves med revet squash, æg, ost, rasp og havregryn. De kan steges i olie eller de kan bages i airfryer, hvis man vil have en mere fedtfattig version. Vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi laver dem i løbet af foråret og sommeren, da de bare er så gode. De er også gode som en lille “hånd-delle” i madpakken til de små. Det er i hvert fald et hit herhjemme.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar