Stop madspild – Mælkeprodukter #3

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Kitchenaid 

Inden jul satte vi i samarbejde med Kitchenaid fokus på madspild og hvordan man undgår dette. Vi har derfor allerede været inde på madspild forbundet med brød og madspild forbundet med frugt og grønt. Denne gang vil vi derfor komme nærmere ind på det, som er placeret som nummer 3 af de fødevarer, som vi danskere, smider mest ud af. Det er nemlig mælkeprodukter.

Mælk, yoghurt og holdbarhed

Først og fremmest vil vi snakke om holdbarhed. Det kan man nemlig snakke lidt løst om, når det gælder mælkeprodukter. I forbindelse med indlægget omkring brødprodukter, så snakkede vi om de to begreber “mindst holdbar til/sidste anvendelsesdato” og “bedst før”. Der er nemlig stor forskel på de to og ofte er mælkeprodukter mærket med “bedst før” mærkningen.

Mindst holdbar til

Når der står mindst holdbar til, så betyder det egentlig, at man er sikret, at kvaliteten er god indtil den dato. Og det betyder derfor ikke, at du ikke sagtens kan bruge produkterne efter.

Har du åbnet for produktet? Hvis det er et uåbnet produkt, så kan du næsten altid bruge produktet efter holdbarhedsdatoen. Hvis det derimod har været åbent i nogle dage, så skal du dog være på vakt, da der godt kan opstå smagsforandringer eller vækst af mug.

Bedst før

Som sagt, så er mælkeprodukter oftest mærket med “bedst før”. Så i de fleste tilfælde vil du godt kunne bruge produkterne efter datoen er overskredet. Det gælder især surmælksprodukter som kærnemælk, yoghurt, ymer, creme fraiche osv.

Mælk skal du være lidt mere obs på, da den godt kan være blevet sur. Og det er altså ikke sjovt at få sur mælk udover sine havregryn. Til gengæld kan du sagtens bruge en “sur” mælk til at bage med.

 

Surmælksprodukter i bagværk

Generelt er surmælksprodukter fantastiske i bagværk. Vores bedste opskrifter indeholder også en eller anden form for surmælksprodukt. Og selvom der i nogle opskrifter skal bruges creme fraiche og i andre opskrifter skal bruges kærnemælk, så kan du sagtens erstatte den ene med det andet.

Det er faktisk ofte, at vi får spørgsmål til vores opskrifter med surmælksprodukter. “Kan man erstatte kærnemælk med noget andet?” – “Kan man erstatte natural yoghurt?” Og JA det kan du altid gøre. Det eneste man skal være opmærksom på er, at yoghurt jo eksempelvis er tykkere end kærnemælk.

Så hvis man erstatter yoghurt med kærnemælk i en opskrift, så er det vigtigt lige at blande lidt vand eller mælk i yoghurten, så den er knap så tyk, da man ellers kan få problemer med mængden af mel.

Vi har en masse lækre og nemme opskrifter på bagværk med surmælksprodukter. Vi kan blandt andet anbefale vores svampede pølsehorn, kærnemælksboller eller gulerodsbrud.

Piskefløde, madlavningsfløde og generelt fløde

Når det derimod gælder flødeprodukter, så er de oftest ikke gode, når de render over holdbarhedsdatoen. Du kan godt bruge sur fløde i bagværk, men vi plejer faktisk oftest at fryse det ned inden det udløber. Derudover kan du også nemt og enkelt lave hjemmelavet smør, som du kan krydre med salt eller en masse krydderurter og derefter fryse ned. Du finder en nem og enkel opskrift på hjemmelavet smør med purløg og bacon lige her.

smør

Måske du allerede kender til tricket – men fløde kan faktisk sagtens fryses ned. Vi plejer at fryse ned i isterningebakker eller isterningeposer. Så har man nemt et skvæt fløde til saucen, pastaretten, suppen eller til iskaffen.

Du kan også sagtens fryse fløden ned i kartonen. Det eneste der dog er med fløde er, at du ikke kan piske det til flødeskum, når det har været frossent. Du kan derimod godt piske det til flødeskum og så fryse det ned.

Flødeisterninger er perfekte til suppe

Det er helt genialt med flødeisterninger, som kan bruges til suppen eller saucen. De kan blandt andet bruges til denne fantastiske kartoffel, gulerods- og chilisuppe, som bliver toppet med frisk persille og sprød bacon.

Vi har brugt Artisan X1 blenderen fra KitchenAid. Du finder blenderen lige her. Med den intelligente motor og nemme betjening til hastighed, så er denne blender helt fantastisk. Inden suppen blev blendet tilsatte vi en flødeisterning, og så fik den lov at blende godt. Det giver så cremet en suppe!

Udover en vildt god ydeevne, så er den her blender bare flot at have stående og ikke mindst nem at gøre ren efter brug.

Du finder opskriften på suppen lige her.

FØLG OGSÅ MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er ogsåpåInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Kommentarer

  1. Min farmor lavede altid pandekager, hvis fløden havde “fået en tanke”, som hun sagde.
    Og det var superlækre og sprøde pandekager.

Skriv en kommentar