Sunde bananmuffins med karamel

Opskrift til stk. Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sunde muffins med banan med en midte af karamel. Tilsæt lidt havsalt til karamellen og så har du en lækker saltkaramel. Gode som en sund dessert eller snack.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 2 stk. banan
  • 4 stk. æg
  • 0,5 tsk. vaniljepulver
  • 80 g. hvid hvedemel
  • 40 g. friske dadler
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. kokosolie
  • Saltkaramel

  • 50 g. dadler
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. vand
  • Pynt

  • 30 g. hasselnødder

Fremgangsmåde

  1. Udsten dadler. Banan, æg, vaniljepulver, hvid hvedemel (eller mandelmel), kokosolie og dadler blendes sammen til en ensartet masse. Det kan gøres med enten en stavblender eller i en alm. blender. Derefter tilsættes bagepulver.
  2. Nu skal saltkaramellen laves. Blend alle ingredienser sammen. Enten med en stavblender eller i en minihakker.
  3. Fyld dine muffinsforme med dej i halvdelen af formen. Herefter placerer du en lille tsk. med din saltkaramel i midten af dejen.
  4. Herefter tager du yderligere 1 spsk. dej og placerer den ovenpå saltkaramellen, så den bliver dækket.
  5. Sådan gør du ved alle dine muffins. Til sidst kan du evt. drysse med lidt hakkede nødder eller kakaonibs.
  6. Bages ved 190 grader varmluft i cirka 13-15 min.
Bedøm denne ret

Opskrift på sunde bananmuffins med karamel

Opskrift på sunde bananmuffins med karamel. Vi elsker sund banankage, da det er en af de nemmeste kager at lave. Derfor var vi selvfølgelig nødt til at lave en udgave i muffins og så med det lille twist, at der også skulle være et andet element.

Det blev til denne lækre saltkaramel, som er lavet på dadler. Måske det lyder mærkeligt, men det smager og fungerer super godt. Samtidig så kan man slet ikke smage, at det er lavet på dadler. Så hvis du af en eller anden grund ikke bryder dig om dadler, så afskriv ikke disse før du har prøvet dem!

LÆS OGSÅ: Sunde gulerodsmuffins

Sunde bananmuffins med karamel

Disse sunde bananmuffins med karamel er perfekte som en sund dessert eller som en snack, når man gerne vil have et sundere alternativ uden hvid sukker. De kan sagtens fryses, men ellers kan du opbevare dem i en pose på køkkenbordet.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa. Det lyder som nogle lækre, sundere muffins, som jeg glæder mig til at lave til familien den kommende weekend i anledning af min fødselsdag 🙂

    Tror du, at en kaffeglasur (flormelis og kaffe) kunne passe godt til?

    Mvh Katja

Skriv en kommentar