Sund brownie med karamel og chokolade Sund brownie med karamel og chokolade Opskrift til 6121824 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på en sund brownie med cremet karamel og chokolade. En lækker og sundere kage, som kan nydes med god samvittighed. Ingrediensliste Kage 1 stk. banan 2 stk. æg 2 tsk. vaniljepulver 50 g. hvid hvedemel 50 g. dadler 2 spsk. bagekakao 1 tsk. bagepulver Dadelkaramel 100 g. dadler 1 dl. vand Topping 100 g. 70% mørk chokolade 2 spsk. kokosolie Fremgangsmåde Banan, æg, vaniljepulver, hvid hvedemel, dadler og rå kakaopulver blendes sammen til en ensartet masse. Det kan gøres med enten en stavblender eller i en alm. blender. Derefter tilsættes bagepulver. En form smøres med kokosolie og dejen hældes i. Bages ved 200 grader i 13-15 min. Hold øje med den – når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller andet tyndt ned i dejen uden, at der er dej på, så er bunden færdig. Kagen afkøles. Når den er kold, så tages den ud af formen, hvorefter der puttes film i formen. Bunden placeres tilbage i formen. Nu skal daddelkaramellen laves. Daddelkaramel er super simpelt, da det blot består af dadler og varmt vand og evt. en knivspids salt. Dadler udstenes og blendes sammen med vand. Mængden af vand afhænger af hvor tynd man vil have karamellen. Prøv dig frem. Når din daddelkaramel er lavet, så puttes den ovenpå din bund i formen. Chokolade smeltes sammen med kokosolie enten i mikroovnen eller over et vandbad. Chokoladen hældes over bunden med daddelkaramel. Kagen sættes på køl minimum 1-2 timer, så chokoladen kan stivne og kagen kan sætte sig. Bedøm denne ret Lås skærm Sund brownie med karamel og chokolade Opskrift på en sund brownie med karamel og chokolade. Vil du gerne nyde dessert, men med bedre samvittighed? Så er disse lækre brownies lige noget for dig. De er nemlig perfekte som en sund dessert eller snack. En lækker brownie med cremet karamel og chokolade på toppen. Det er bare en perfekt kombination, som på ingen måde smager sund, men derimod super syndig. LÆS OGSÅ: Sundere snickerssnitter Vi serverede dem for familien her sidste weekend, og det var uden at fortælle, at de var uden hvid sukker. Selv mændene i familien var overbevist, selvom de ikke vidste, at den var sundere end en almindelig brownie. Så man må sige, at den har bestået testen. Er hvid hvedemel ikke bare almindelig hvedemel? Det lyder måske skørt, når vi skriver, at der skal bruges hvid hvedemel i opskriften. For hvedemel er jo hvidt. Men hvid hvedemel er faktisk en fuldkornsmelsort. Og den er helt genial, når man gerne vil bage søde, sunde sager. Det giver det absolut bedste resultat og vi vil derfor ikke anbefale at bytte den ud med eksempelvis almindelig fuldkornshvedemel. Den hvide hvedemel er finere i det, hvilket giver den bedste konsistens til kagen. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Therese, Det kan du godt – men det er ikke sikkert, at det er samme forhold. Mandelmel er lidt tungere og suger mere end hvid hvede 🙂 Kh Svar