Sundere pizza med serranoskinke og rucola

Sundere pizza med serranoskinke og rucola

Sundere pizza med serranoskinke og ost

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en sundere pizza med serranoskinke, rucola og parmesanost. Hvis du vil have en sundere aftensmad, så skal du prøve en sund pizza.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 250 g. havregryn
  • 350 g. hytteost
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Andet

  • 1 glas pizzasauce
  • 90 g. serranoskinke
  • 15 g. rucola
  • 20 g. parmesanost
  • 1 pk. frisk mozzarellaost

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Alle ingredienserne hældes op i en skål. Herefter bruges en stavblender indtil du har en ensartet dej. Hvis dejen virker for tynd, tilsæt da lidt mere havregryn. Lad dejen trække 5-10 min.
  2. Gør en bageplade klar med bagepapir. Put halvdelen af dejen midt på bagepapiret (du kan også lave én stor pizza på hele bagepladen og bruge alt dejen). Hæld en lille skål op med vand. Dyp dine fingre i vandet og brug fingrene til at fordele dejen ud til en cirkel på bagepladen. Når man gør sine hænder våde, så er det meget nemmere at fordele dejen.
  3. Bag bunden i 10 minutter.
  4. Tag bunden ud og fordel tomatsauce og ost.
  5. Bag pizzaen i 7-8 minutter.
  6. Tag den ud af ovnen.
  7. Top med serranoskinke, rucola og revet parmesanost. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på sundere pizza med serranoskinke og rucola

En super nem og lækker opskrift på en sundere pizza toppet med tomatsauce, serranoskinke og rucola. Det er et super lækkert alternativ til en almindelig pizza. Den mætter super godt, da selve bunden er lavet på æg, hytteost og havregryn.

Den her udgave har vi lavet som vores yndlingspizza. Nemlig med serranoskinke, rucola og parmesanost. Det er den bedste kombination ovenpå pizza, hvis du spørger os. Og så er det også lidt sundere end pepperoni, kebab osv.

LÆS OGSÅ: Fyldt kylling med broccolimos

Sundere pizza med serranoskinke og rucola

Opskrift på sund pizza

Vi er på ingen måde fanatiske, tæller kalorier eller andet, men vi synes, at den her udgave af en sund pizza er et godt alternativ. Den mætter godt i forhold til en almindelig pizza og så føler man sig ikke oppustet og overmæt efter at have spist den.

Sundere pizza med serranoskinke og rucola

Sund pizzabund

Selve bunden er lavet på vores sunde pizzabund, som er lavet på æg, hytteost og havregryn. Den er super let at lave, da den hverken skal hæve eller æltes. Det hele blendes blot sammen og fordeles på en bageplade.

Følg også med på de sociale medier

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er ogsåpåInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag