Tilmeld nyhedsbrev

Fyldt kylling med broccolimos

Fyldt kylling med broccolimos

Fyldt kylling med broccolimos

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på sund og nem aftensmad. Fyldt kyllingebryst med en blanding af feta og pesto, serveret med en grøntsagsmos lavet på broccoli. Det behøves slet ikke være kedeligt at spise sundt og vi elsker at finde på nye lækre ideer til aftensmad.

Ingrediensliste

  • 450 g. kyllingebryst
  • 100 g. fetaost
  • 2 tsk. pesto
  • Salt
  • 4 skiver serranoskinke
  • 450 g. broccoli
  • 1/2 dl. madlavningsfløde
  • 30 g. syltede rødløg (Find opskriften lige her)
  • 1/4 bundt persille

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær broccoli i grove stykker og kog det mørt i cirka 20 minutter.
2. Rens kyllingebryst og skær dem op langs siden. Mos fetaost og pesto sammen i en skål og tilsæt lidt salt (er fetaen ikke cremet nok, så tilsæt lidt olie). Fordel fyldet i de to kyllingebryst og vikkel derefter to serranoskiver rundt om hvert stykke. Bag dem i ovnen i 23-25 minutter.
3. Når broccolien er kogt hældes vandet fra. Herefter blendes det med lidt salt og madlavningsfløde. Vi brugte en stavblender.
4. Anret retten med syltede rødløg og kom evt. lidt persille på toppen.

Bedøm denne ret

Fyldt kylling med broccolimos

En sund opskrift på fyldt kylling med en lækker broccolimos til. Har du prøvet broccolimos før? Det er jo egentlig bare en grøntsagsmos og det smager så skønt. Man kan også lave det med blomkål eller gulerødder. Det er et sundt alternativ til almindelig kartoffelmos, som er nemt at lave. Vi får det også ofte til brændende kærlighed eller sammen med mørbradgryde.

Fyldt kyllingefilet er også en god måde at pifte almindelig kyllingebryst op. Man kan fylde det med lige det man har lyst til, men den her kombination af fetaost og pesto er super god. Det er nem og sund aftensmad med masser af smag.

LÆS OGSÅ: Bønnesalat med feta og tomat

Fyldt kylling med broccolimos

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven