Svenske chokoladesnitter

svenske chokoladesnitter

Svenske chokoladesnitter

Opskrift til stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Her får du en nem og lækker opskrift på svenske chokoladesnitter med perlesukker på toppen. De er sprøde udvendigt og bløde og lækre indvendigt.

Ingrediensliste

  • 200 g. smør
  • 350 g. hvedemel
  • 220 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 1 æg
  • Til pynt

  • 1 æggehvide
  • 50 g. perlesukker

Fremgangsmåde

  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
  2. Skær koldt smør i små firkanter.
  3. Ælt smørret i de tørre ingredienser.
  4. Tilsæt æg og saml dejen. Den kan godt virke lidt tør, men jo mere den æltes med varmen fra hænderne, jo mere sammenhængende bliver den.
  5. Saml den, så du får en ensartet dej.
  6. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  7. Del dejen i 3 lige store stykker.
  8. Rul dem ud til aflange rektangler og placer på bagepapiret. Se evt. billede længere nede.
  9. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  10. Pensel dine stænger med æggehvide og drys med perlesukker.
  11. Bages i midten af ovnen i ca. 15-17 minutter.
  12. Tag dem ud af ovnen og skær dem ud med det samme. Du kan også bruge en pizzaskærer, så er det hurtigt at skære dem ud.
  13. Lad dem køle helt af.
  14. Knæk dem fra hinanden og opbevar dem i en kagedåse tætlukket med bagepapir. De kan holde sig i 1-2 måneder.

Bedøm denne ret

Opskrift på svenske chokoladesnitter

Her får du en super nem opskrift på de lækre svenske chokoladesnitter. Det er de bedste svenske småkager og vi laver dem efterhånden hvert år. De er sprøde udenpå og saftge og lækre inden i. Præcis so de skal være!

Så hvis du mangler lidt nyt input til julebagningen, så kan vi anbefale disse svenske småkager. De er også super nemme at lave, da man blot skal forme dem til lange rektangler og så skære dem ud, når de er bagt.

LÆS OGSÅ: Dadler med marcipan og chokolade

svenske chokoladesnitter svenske chokoladesnitter svenske chokoladesnitter

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag