Tacos med pulled chicken

Tacos med pulled chicken
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på tacos med pulled chicken, gulerod og syltede rødløg. En nem aftensmadsret, som kræver få ingredienser og som smager vildt godt. De bedste bløde tacos med kylling.

Ingrediensliste

  • Pulled chicken

  • 600 g. kyllingebryst
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 bundt frisk persille
  • salt/peber
  • Andet

  • 12 stk. bløde tacos
  • 120 g. syltede rødløg
  • 0,5 stk. krølsalat
  • 2 stk. gulerod
  • 1 stk. æble
  • 0,25 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

Pulled chicken

  1. Kom kyllingebryst op i en gryde med vand og salt. Bring i kog. Skru herefter lidt ned og lad det simre i ca. 20-25 minutter eller til det er kogt helt igennem.
  2. Tag herefter kyllingen fra og lad det køle lidt ned.
  3. Kom alle ingredienserne til dressingen op i et højt glas. Brug en stavblender til at blende det godt sammen. Det gør ikke noget, at den bliver lidt tynd.
  4. Smag til med salt.
  5. Riv kyllingen fra hinanden med to gafler, så det bliver “pulled”. Eller brug vores hack, hvor man bruger en elpisker til at køre det fra hinanden.
  6. Vend så dressingen i. Sæt til side indtil du skal bruge det, så får kyllingen også lov til at suge noget af dressingen.

Samling

  1. Skyl salat. Skræl gulerødder og brug herefter skrælleren til at lave sådan nogle lange bånd.
  2. Hak forårsløg og æble fint.
  3. Kom alle tingene op i skåle.
  4. Varm de bløde tacos. Enten på en pande én ad gangen eller i mikroovnen med et stykke køkkenrulle over sig.
  5. Server alle tingene, så man selv kan samle sine tacos.
Bedøm denne ret

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med KitchenAid

Opskrift på tacos med pulled chicken

I samarbejde med KitchenAid får du her opskriften på tacos med pulled chicken, gulerod, æble og syltede rødløg. Vores bud på sådan en rigtig efterårsagtig taco, som er hurtig og nem at lave. De bløde tacos fyldes med pulled kylling, som er vendt med en hurtig urtedressing, så man ikke behøves at tilføje dressing eller andet, når de samles. Når vi shredder kyllingen, så har vi et lille hack. Måske du har hørt om det før, men man kommer de kogte kyllingebrystfileter ned i en skål og så bruger man en elpisker til at ‘rive’ det fra hinanden. Det bliver så godt og er nemt og hurtigt at gøre. Vi elsker kylling, som tilberedes på den måde og især når det vendes med en dressing efter. Så har man nemlig mulighed for at tilføre mere saft til kyllingen end hvis man vendte brystfileterne deri. Så altså et kæmpe hack, som hermed er givet videre! Du kan også kigge med på Instagram, hvor vi viser præcis hvordan vi gør.

Tacos med pulled chicken

Til at rive kyllingen fra hinanden har vi selvfølgelig brugt vores KitchenAid Go serie, som er en ny serie af ledningsfrie produkter. Det er svært at udtrykke vores begejstring over serien på skrift, men vi er simpelthen så glade for den! Det er dét, som vi altid har manglet. Det er bare genialt, at produkterne ikke har ledning, da de så ikke fylder i skuffen eller skabet og så kan du også nemt tage udstyret med rundt i køkkenet. Vi elsker det, fordi vi begge har ret store køkkener, men ikke så mange stikkontakter. Så det gør bare madlavningen lettere, da vi ikke skal tænke på en stikkontakt.

LÆS OGSÅ: Bradepandekage med marcipan og bær

Tacos med pulled chicken

Bløde tacos med kylling

Vi får ofte sådan nogle bløde tacos med kylling til aftensmad. De kan laves i et hav af forskellige sammensætninger. Lige her havde vi lyst til at udnytte, at æblerne er i sæson og man kan få de sprødeste og lækreste danske æbler. De giver noget syrlighed og sødme til de her tacos, hvilket passer godt sammen med kyllingen, som er vendt i sådan en urtedressing. Vi plejer bare at servere alt tilbehøret i skåle og så kan man selv samle sine tacos. Det er altid et hit til aftensmad herhjemme blandt store og små. Sådan en ret, som alle elsker, da man selv kan samle sin egen variant med det man bedst kan lide.

Tacos med pulled chicken

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar