Tærte med hakket kylling og broccoli Tærte med hakket kylling og broccoli Opskrift til 12345678910 tærte Opskrift til 1 tærte Forberedelsestid 45 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 1 time og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker tærte med hakket kylling, broccoli og peberfrugt. Den bedste kyllingetærte, som er god til frokost eller aftensmad. Det er nemt og godt at bruge hakket kylling fra De Danske Familiegårde i tærter. Det mætter godt og giver god fylde til tærten. Ingrediensliste Grov tærtebund 100 g. smør 100 g. hvedemel 80 g. grahamsmel 1 stk. æg Tærtefyld med hakket kylling 1 stk. rødløg 0,5 stk. broccoli 0,5 stk. rød peberfrugt 3 fed hvidløg 200 g. hakket kyllingekød (fra De Danske Familiegårde) 5 stk. æg 200 g. creme fraiche 100 g. revet mozzarella salt/peber 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Først laves tærtedejen. Skær smør i små tern. Bland alle ingredienserne i en skål. Start med at samle dejen sammen med hænderne. Smuldr alle ingredienserne sammen og bliv ved med at arbejde med dejen til den samler sig. Du kan evt. tilsætte lidt vand, hvis du har svært ved at samle dejen. Når du har en ensartet dej, så formes den til en kugle, som trykkes flad (så er den nem at rulle ud). Pak den ind i husholdningsfilm. Sæt dejen på køl i 30 min. Imens den er på køl, så kan du forberede fyldet. Snit rødløg i fine både. Skær broccoli ud i små buketter og peberfrugt i tynde strimler. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak fint. Varm en gryde eller pande op med fedtstof. Tilsæt hvidløg. Lad det svitse af kort. Tilsæt så hakket kylling. Vend godt rundt, så det får farve over det hele. Krydr godt med salt og peber. Tag herefter kødet fra på en tallerken. Pisk æg sammen med creme fraiche, revet mozzarella og lidt salt og peber. Rul tærtedejen ud i lidt hvedemel til en cirkel med diameter på 24-25 cm. Placer i et tærtefad (Ø22 eller Ø23). Skær overskydende tærtedej af. Prik bunden med en gaffel. Forbag bunden i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 10 minutter. Fordel æggemassen, grøntsagerne og hakket kylling på bunden. Bages ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter. Vend den evt. undervejs, hvis din ovn bager lidt ujævnt. Tag tærten ud og lad den køle af 5-10 minutter inden den spises, så æggemassen lige får lov til at sætte sig igen. Hak persille fint og fordel udover (kan udelades). Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde Opskrift på tærte med hakket kylling og broccoli Står du lige og mangler noget nem aftensmadsinspiration til i aften, så kunne et bud være denne lækre tærte med hakket kylling, broccoli, peberfrugt og rødløg. En simpel hjemmelavet tærte, som vi har lavet med hakket kylling fra De Danske Familiegårde. Vi vil nemlig gerne lige slå et ekstra slag for retter med hakket kylling, da vi personligt selv bruger det en del. Det er nemt at integrere i så mange retter og så er det jo et fedtfattigt alternativ til så meget andet hakkekød. Det kan bruges til kødsauce, kyllingeboller i karry, butter chicken kødboller, kyllingefrikadeller og i fyld i tærte som her. Hakket kylling fra De Danske Familiegårde er lavet ud af både lår- og brystkød, så du får altså smagfuldt kød. Derudover så er det lavet af danske gårdkyllinger, som er langsomtvoksende, hvilket vil sige, at de vokser i et naturligt tempo. Så hvis du vil have dansk kylling, som er vokset op under ordentlige forhold, så skal du vælge De Danske Familiegårde. LÆS OGSÅ: Minipizzaer med pulled chicken og pesto Kyllingetærte med broccoli Den her kyllingetærte med broccoli og peberfrugt er hurtigt blevet en favorit til aftensmaden. Den er hurtig at lave og vil du gøre det endnu nemmere for dig selv, så kan du bruge en købt tærtebund, hvor du så bare selv laver fyldet. Kyllingekødet giver god smag og fylde, så tærten også mætter godt. Vi får ofte tærten til aftensmad og så evt. med en hurtig salat til. Er der rester tilbage, så er de altså også gode i madpakken. Så sådan en tærte er altid et kæmpe hit. Vores drenge på 2 og 3 år elsker også, når der er tærte på menuen. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.