Timiankartofler

Opskrift på timiankartofler 

Timiankartofler

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Opskrift på nemme og sprøde timiankartofler. De lækreste bagte kartofler i ovnen, som kan bruges som tilbehør til oksemørbrad, laks, frikadeller osv.

Ingrediensliste

  • 800 g. kartofler
  • 3 tsk. timian
  • 0,5 dl. olie
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl kartofler og tør dem godt. Skær ud i både eller halver dem, hvis de er små.
  3. Placer kartoflerne  i et ildfast fad.
  4. Fordel olie, timian og salt udover kartoflerne. Vend kartoflerne rundt, så alle er dækket af olie.
  5. Bag kartoflerne i midten af ovnen først i 20 minutter. Tag dem ud og der rør rundt i dem, så de bliver stegt ligeligt over det hele.
  6. Bag dem i yderligere 20-25 minutter, alt efter hvor god din ovn er.
  7. Når alle kartoflerne har fået farve og er blevet lidt sprøde, så tages de ud.
  8. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på timiankartofler

En super nem og lækker opskrift på bagte timiankartofler. Lækre kartofler i ovnen med timian, salt og peber. De er bagt i ovn og det er nogle af de mest simple kartofler at lave. Opskriften er i sig selv meget simpel og kræver ikke de store færdigheder i køkkenet.

De er rigtig gode som tilbehør til oksemørbrad, laks, frikadeller, kylling eller grillmad. Ja, faktisk kan de bruges som tilbehør til det meste, da de har en meget mild smag, som komplimenterer de fleste retter godt. Man kan selv vælge om man vil bruge frisk eller tørret timian. Vi synes ikke, at det gør den store forskel, så vi vælger oftest den tørrede udgave, da det er billigst.

LÆS OGSÅ: Fyldte bagekartofler

Opskrift på timiankartofler 

Kartofler i ovnen

Kartofler i ovnen er en nem måde at tilberede kartofler på. De bliver sprøde og så kan man krydre med det man har lyst til. Vi kan personligt bedre lide kartofler stegt i ovn end kogte kartofler. Disse kartofler er lavet med timian, men du kan også sagtens bruge oregano, rosmarin eller andre krydderurter. Vi synes blot, at timian har sådan en mild smag, som passer godt til nærmest alt slags kød.

Opskrift på timiankartofler 

Kartofler med timian

Så hvis du mangler noget lækkert tilbehør til aftensmaden, så kan vi anbefale de her sprøde kartofler med timian. De er super nemme at lave og så smager de godt til nærmest alt slags kød. Du kan bruge dem som tilbehør til oksemørbrad, laks, frikadeller, culottesteg og meget mere. De er også gode som tilbehør til en god og snasket burger.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag