Tomattærte med hytteost

Tomattærte med hytteost
Opskrift til tærte Opskrift til 1 tærte

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker tomattærte med hytteost, cherrytomater og rødløg. En vegetarisk tærte med ost og grøntsager.

Ingrediensliste

  • Tærtebund

  • 100 g. smør
  • 100 g. hvedemel
  • 80 g. grahamsmel
  • 1 stk. æg
  • Fyld

  • 250 g. cherrytomater
  • 1 stk. rødløg
  • 5 stk. æg
  • 250 g. hytteost
  • 100 g. cheddar
  • 0,5 tsk. stødt muskatnød
  • salt/peber
  • 0,2 bundt frisk persille
  • Læg i kurv på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Først laves tærtedejen. Skær smør i små tern.
  2. Bland alle ingredienserne i en skål. Start med at samle dejen sammen med hænderne.
  3. Smuldr alle ingredienserne sammen og bliv ved med at arbejde med dejen til den samler sig.
  4. Du kan evt. tilsætte lidt vand, hvis du har svært ved at samle dejen.
  5. Når du har en ensartet dej, så formes den til en kugle, som trykkes flad (så er den nem at rulle ud). Pak den ind i husholdningsfilm.
  6. Sæt dejen på køl i 30 min.
  7. Imens den er på køl, så kan du forberede fyldet.
  8. Halver cherrytomater. Skær rødløg i tynde skiver.
  9. Pisk æg sammen med hytteost og revet cheddar samt stødt muskatnød og salt/peber.
  10. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  11. Rul tærtedejen ud i lidt hvedemel til en cirkel, så den passer med et tærtefad på ca. 24-26 cm. i diameter. Kom bunden over i fadet og pres den godt ud mod kanterne. Skær evt. overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel.
  12. Forbag bunden i den forvarmet ovn i 10 minutter.
  13. Tag herefter bunden ud.
  14. Fordel fyld og æggeblandingen på bunden.
  15. Bag tærten ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter. Hold øje med den efter 20 minutter, da der kan være forskel på ovne.
  16. Tag tærten ud og lad den køle af 5-10 minutter inden den spises. Pynt evt. med lidt frisk persille på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på tomattærte med hytteost

En smagfuld og lækker tomattærte med hytteost, rødløg og cheddarost er præcis hvad du får opskriften på her. En meget mild tærte, som for os bare smager af forår og sommer. Vi har brugt nogle smagfulde små cherrytomater, som giver en dejlig sødme til tærten. Derudover har vi brugt hytteost i fyldet. Det giver en god luftighed og øger samtidig mætheden i tærten. Vi bruger gerne enten hytteost eller creme fraiche i stedet for mælk i vores tærter, da vi synes det giver en luftig æggemasse, som også mætter godt. Sådan en tomattærte med hytteost, som den her, er god til aftensmad, frokost, til tapas eller til et frokostbord.

Det er som sagt en meget mild tærte, så det er også en tærte, som de fleste plejer at kunne lide. I stedet for cherrytomater, så kan man også bruge skiver af tomat. Men vi synes, at cherrytomaterne har sådan en god sødme og så ser det også bare flot ud på tærten. Især hvis man bruger sådan en pakke med forskellige farver af tomater.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grøntsagstærter her

Tomattærte med hytteost

Grøntsagstærte med tomat

Vi har efterhånden en del opskrifter på grøntsagstærter uden kød. Den her grøntsagstærte med tomat er den nyeste til samlingen. Man behøves nemlig slet ikke kød i tærte, da man jo kan fylde den med lækre grøntsager. Den her grøntsagstærte med tomat vil eksempelvis gøre det godt sammen med den her simple avocadosalat med feta. De to salater sammen ville udgøre et godt makkerpar og vil altså være lækker og nem aftensmad med masser af grøntsager i også.

Tomattærte med hytteost

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar