Lækre hverdagsopskrifter

Torskefad med rejer og skaldyrsdressing

torskefad med rejer og skaldyrsdressing
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på torskefad med rejer og en lækker skaldyrsdressing. En skøn og lækker forret med kogt torsk, som kan serveres til nytår eller til fest.

Ingrediensliste

  • Kogt torsk

  • 700 g. torsk
  • 3 stk. laurbærblade
  • 0,5 dl. æblecidereddike
  • 1 spsk. salt
  • 0,5 tsk. peberkorn
  • Andet

  • 1 stk. hjertesalat
  • 200 g. rejer
  • 100 g. asparges på dåse
  • 1 bundt frisk asparges
  • 0,25 bundt frisk dild
  • 1 stk. citron
  • 4 tsk. stenbiderrogn
  • Skaldyrsdressing

  • 50 g. mayonnaise
  • 1 tsk. flormelis
  • 0,5 tsk. paprika
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. ketchup
  • 3 spsk. rejevand
  • 0,5 tsk. salt
  • 250 g. creme fraiche

Fremgangsmåde

Kogt torsk

  1. En gryde fyldes med vand.
  2. Herefter tilsættes salt, laurbærblade, æblecidereddike samt peberkorn.
  3. Bring vandet i kog.
  4. Tilsæt torsk til det kogende vand.
  5. Lad det koge i 4 minutter.
  6. Tag herefter gryden af varmen. Sæt låget på og lad det stå og trække i 12 minutter.
  7. Efter de 12 minutter hældes vandet fra og torsken tages op.
  8. Lad torsken køle helt af.

Samling

  1. Rør dressingen sammen af alle ingredienserne. Smag til med salt og evt. mere citronsaft. Sæt til side indtil brug.
  2. Knæk enderne af asparges. Kog en gryde med vand og salt. Når vandet koger, så tilsættes de friske asparges. Tag gryden af varmen og lad dem trække i det kogende vand i 3-4 minutter. Hæld herefter vandet fra og lad dem køle af.
  3. Hak hjertesalat eller andet salat fint.
  4. Placer på et fad.
  5. Placer stykker af torsk ned langs midten af fadet.
  6. Dræn rejer og asparges på dåse.
  7. Placer først asparges til højre for torsken. Og placer herefter drænede rejer oven på.
  8. I venstre side af torsken placeres de friske asparges.
  9. Fordel dressing ned oven på torsken.
  10. Skær citron i skiver og lav et hak op i dem, så du kan bruge dem som “springere”. Pynt med citron.
  11. Fordel stenbiderrogn med en teske. Pynt til sidst med lidt frisk dild.
  12. Sæt fadet på køl indtil servering.
  13. Server evt. med lunt flutes og resten af dressingen.

Bedøm denne ret

Opskrift på torskefad med rejer og skaldyrsdressing

En nem og lækker opskrift på et overdådigt torskefad med kogt torsk, rejer, asparges og skaldyrsdressing. En virkelig lækker og nem forret med torsk, som serveres kold. Server med skaldyrsdressing og noget godt, lunt brød til. Du kan servere den til nytår, til fest eller en anden speciel anledning.

LÆS OGSÅ: Rejecocktail 

torskefad med rejer og skaldyrsdressing

Madopskrifter med torsk

Det her er én af vores absolut yndlings madopskrifter og forretter med torsk. Den er super nem at lave og så det altså bare en forrygende forret. Vi anretter det hele på et stort fad med salat i bunden. Den kogte torsk bliver lagt på midten, hvorefter asparges og rejer bliver placeret rundt om torsken. Oven på torsken lægger vi lidt dressing, frisk citron, lidt stenbiderrogn samt frisk dild. Det giver altså det fineste fiskefad, som plejer at falde i god jord hos alle fiskeelskere.

Nytårstorsk

Mange har en tradition med at få nytårstorsk til nytår. Hvis du også gerne vil have torsk til nytår, så er dette altså et fremragende bud. I stedet for at anrette på fad, så kan du også sagtens portionsanrette retten.

Kan jeg tilføje andet fisk og skaldyr til retten?

Ja, du kan sagtens tilføje mere fisk. Eksempelvis ville det også være super lækkert med enten kogt eller røget laks. Du kan også tilføje krebsehaler, store tigerrejer eller muslinger. Man kan lave de lækreste og fineste fiskefade med fisk. Den her opskrift er blot en god basisopskrift på kogt torsk og et torskefad.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag