Tortellinisalat med burrata og grøn pesto Tortellinisalat med burrata og grøn pesto Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker tortellinisalat med burrata, tomat og grøn pesto. En nem tortellini salat, som kan spises til aftensmad eller frokost. Ingrediensliste 250 g. tortellini med fyld af spinat og ricotta 1 fed hvidløg 1 bundt frisk basilikum 0,75 dl. raps- eller solsikkeolie salt 40 g. pinjekerner 50 g. cherrytomater 25 g. rucola 150 g. burrata peber Fremgangsmåde Kog tortellini efter pakkens anvisning. Rist pinjekerner på en tør pande. Blend basilikum, halvdelen af pinjekernerne, hvidløg, olie og lidt salt. Halver cherrytomater. Skyl rucola. Vend de kogte tortellini med pestodressingen, cherryt0mater og rucola. Anret det i to tallerkner. Del burrata og læg en halvdel på hver portion. Top med de resterende pinjekerner og friskkværnet peber. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tortellinisalat med burrata og grøn pesto Den nemmeste og lækreste tortellinisalat med burrata, grøn pesto, små tomater og ristede pinjekerner. Er du vild med mad som dette, så vil det her blive din nye go-to her til sommer! En tortellini salat, som både egner sig til frokost eller aftensmad. Køb nogle gode tortellinier eller lav dem selv. Vend dem med en hurtig grøn pesto, ristede pinjekerner og søde cherrytomater. Top den med en cremet burrata og så har du altså en virkelig smagfuld kombination. Her har vi brugt tortellini med fyld af ricotta og spinat, men du kan bruge præcis dem, som du bedst kan lide. Vil du bare have almindelig pasta, så kan det også sagtens bruges. Men det er nu så godt med fyldt pasta i den her salat. Det gør den lidt ekstra luksuriøs. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på lækre og nemme måltidssalater her Tortellini salat med tomat og burrata Vi laver ofte en tortellini salat som denne. Det er så nemt at bruge tortellini eller ravioli i en måltidssalat. Fyldet giver en ekstra cremethed og fylde til retten og så kan man jo komme de grøntsager i, som man selv synes. Vi har brugt rucola og små cherrytomater, men man kunne også komme ærter, bønner, edamamebønner, gulerødder eller andet i. Prikken over i’et er selvfølgelig en lækker burrata. Det kan man faktisk købe i stort set alle supermarkeder efterhånden, så det er vi begyndt at bruge en del i vores madlavning. Det er nærmest sådan en luksuriøs udgave af mozzarella. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.