Vaniljekranse Vaniljekranse Opskrift til 3570 stk. Opskrift til 35 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En super nem opskrift på sprøde vaniljekranse lavet i sprøjtepose. Vaniljekranse er én af julens bedste småkager, hvis du spørger os. Ingrediensliste 1 stk. vaniljestang 160 g. sukker 220 g. smør 1 stk. æg 265 g. hvedemel 80 g. mandelmel KØB PÅ NEMLIG Fremgangsmåde Tag smør ud ca. 20 minutter før du skal i gang med at bage. Pisk smør med sukker og kornene fra en vaniljestang. Herefter tilsættes æg, hvedemel og mandelmel (du kan også bruge blendede mandler) og det hele røres sammen indtil du har en fast dej. Put dejen over i en sprøjtepose med en tynd stjernetyl. Det er en god idé kun at fylde posen op med lidt af dejen ad gangen. Så er de nemmere at trykke ud. Sprøjt dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, så det danner kranse. Bag vaniljekransene i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 5-7 minutter. Bag kun én plade af gangen. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist. Opbevares i en tætlukket småkagedåse, når de er kølet af. Her kan de holde sig i 1-2 måneder. Bedøm denne ret Lås skærm Nem opskrift på vaniljekranse i sprøjtepose Her får du en nem opskrift på de bedste, nemme vaniljekranse, som er lavet med en sprøjtepose. Da de bliver sprøjtet ud i sprøjtepose, så er dejen blødere end den ville være, hvis de skulle laves på den gammeldags måde igennem en kødhakker. Vi ejer dog ikke en kødhakker og det tror vi egentlig, at der er mange, som ikke gør. Derfor har vi valgt at lave en opskrift, som blot bliver sprøjtet ud i sprøjtepose. Så kan alle være med. Vaniljekranse er en simpel julesmåkage, som er én af vores absolut yndlings. Den er nem at lave og kræver meget få ingredienser. Man kan bruge en rigtig vaniljestang eller man kan bruge vaniljesukker. En vaniljestang er selvfølgelig betydeligt dyrere end vaniljesukker, men det gør dem altså også super lækre. Vaniljekranse kan laves i god tid, da de kan holde sig i en tætlukket småkagedåse i 1-2 måneder. Du kan derfor sagtens bage dem tidligt og så nyde dem igennem hele julen. LÆS OGSÅ: Kandiserede æbler Vaniljekranse med mandler Vaniljekranse bliver ekstra sprøde med mandler. Man kan bruge mandelmel eller man kan blende hele mandler helt fint, så man laver sit eget mandelmel. Hvis du blender dem med skal, så får du en mørkere mandelmel, end hvis du smutter dem inden. Det har kun betydning for udseendet og betyder ikke noget for selve smagen. Nogen kan også godt lide, at man kan se, at der er brugt mandler i opskriften og så skal man bare lade skallen blive på. Luksus vaniljekranse Det er luksus vaniljekranse i vores øjne, når der bruges vaniljestang eller vaniljestænger i stedet for vaniljesukker. Så får man de fine vaniljekorn med og en ekstra god smag af vanilje. Man kan også blende hele stangen med for ekstra smag. Så blend den sammen med mandlerne, så du får sådan en fin vaniljemandelmel, som gør sig godt i vaniljekransene. Læs mere om vaniljekranse Ingredienser og tilføjelser Hvad er de grundlæggende ingredienser til vaniljekranse? Smør, vanilje, sukker, hvedemel og æg. Mange bruger også mandler eller mandelmel, så de bliver ekstra sprøde. Kan jeg bruge vaniljesukker i stedet for vaniljestænger? Ja, sagtens. Hvad er forskellen på vaniljestænger og vaniljeekstrakt i opskriften? Vaniljestænger er den rene vare, hvorimod ekstrakt er udvundet fra vaniljestænger og blandet med vand. Du kan stadig få en fin smag med vaniljeekstrakt, men du får ikke de fine vaniljekorn med. Kan jeg bruge mandelmel i stedet for hakkede mandler? Ja, sagtens. Hvad er bedst: smør eller margarine til vaniljekranse? Smør. Kan jeg lave vaniljekranse uden æg? Nej, vi synes de bliver bedst med æg. Kan jeg tilføje mere vanilje for ekstra smag? Ja, det kan du helt sikkert. Kan jeg bruge flormelis i stedet for sukker? Du kan godt erstatte noget af flormelisen med sukker, men vi ville ikke erstatte alt, da sukkeret gør kransene mere sprøde. Hvad gør jeg, hvis dejen bliver for tør? Tilsæt lidt ekstra smør. Kan jeg lave vaniljekranse uden mandler? Ja, det kan man også sagtens. Tilberedningsmetoder Skal dejen køles, før jeg former vaniljekransene? Hvis den er meget blød, så kan det hjælpe at lægge den på køl inden den formes. Hvad enten det er i sprøjtepose eller man bruger en kødhakker. Kan jeg bage vaniljekranse uden en sprøjtepose? Ja, så kan du bruge en kødhakker eller forme dem i hånden. Hvordan former jeg vaniljekranse uden en kødhakker? Vi bruger en sprøjtepose og en stjernetyl, så er det nemt at sprøjte dejen ud. Er det muligt at bruge en vaniljekranseform til at lave kransene? Det har vi desværre ikke erfaring med. Skal de bages ved lav eller høj temperatur? Vi bager dem ved 200 grader varmluft. Kan jeg bage vaniljekranse i en varmluftsovn? Ja, det kan du. Det gør vi. Hvor lang tid skal vaniljekransene bage? De skal have 5-7 minutter. Det er en god idé at vende pladen undervejs. Især hvis din ovn bager ujævnt. Hvordan undgår jeg, at dejen klistrer fast til hænderne? Læg dejen på køl, så smørret sætter sig. Formning og Pyntning Hvordan får jeg den klassiske kranseform på vaniljekransene? Ved at bruge en kødhakker eller en sprøjtepose med stjernetyl. Hvad gør jeg, hvis kransene mister formen under bagning? Der er et par ting, der kan være skyld i det. Hvis din dej er for blød, så kan de godt flyde ud. Brug også rigtig smør. Sørg også for, at du ikke sprøjter kransene ud på en varm bageplade (som måske lige har været i ovnen), så ”smelter” de, inden de er bagt. Kan jeg pynte vaniljekransene med sukker eller glasur? Ja, det kan man sagtens. Hvordan får jeg en ensartet størrelse på kransene? Du kan tegne med en blyant på bagsiden af bagepapiret, så du har en skitse at sprøjte ud efter. Skal jeg trykke vaniljekransene flade eller lade dem være tykke? Det er en smagssag. Vi trykker dem ikke ud. Kan jeg tilsætte chokolade til vaniljekransene? Ja, det kan man godt eller dyppe dem i smeltet chokolade efter bagning. Kan jeg drysse lidt sukker på toppen før bagning? Ja, det kan man godt. Kan jeg tilsætte nødder eller andre smage til dejen? Ja, vi bruger mandler for ekstra sprødhed i vores opskrift. Du kan også bruge hasselnødder eller valnødder i stedet. Smag og Konsistens Hvordan får jeg vaniljekransene sprøde? Brug rigtig smør fra blok. Brug også gerne mandler, som gør dem ekstra sprøde. Pas på ikke at sprøjte dem for tykt ud, da du så risikerer, at de bliver bløde indeni. Hvad gør jeg, hvis vaniljekransene bliver for hårde? Put lidt mere smør i næste gang. Hvordan får jeg vaniljekransene til at smage af mere vanilje? Kom mere vanilje i. Kan jeg lave en mindre sød version af vaniljekranse? Ja, det kan man sagtens. Tilsæt lidt mindre sukker. Tekniske udfordringer Hvorfor smuldrer dejen, når jeg former kransene? Din dej lyder for tør. Tilsæt lidt ekstra smør. Hvad gør jeg, hvis dejen bliver for blød til at forme? Sæt den på køl, så smørret sætter sig en smule. Hvordan undgår jeg, at vaniljekransene brænder på i bunden? Sæt en tom bageplade under den bageplade, som du bager på eller placer dem højere oppe i ovnen. Bag kun én plade ad gangen. Hvordan undgår jeg, at vaniljekransene hænger sammen under bagning? Sprøjt ud med god afstand. Kan jeg bage vaniljekransene direkte på bagepladen uden bagepapir? Vi sprøjter ud på bagepapir. Opbevaring og Holdbarhed Hvor længe kan vaniljekranse holde sig sprøde? De kan faktisk holde sig sprøde i flere måneder, hvis de bliver opbevaret rigtigt. Opbevar i en småkagedåse og læg et stykke bagepapir ned mellem låget og dåsen, så slutter dåsen helt tæt og du har sprøde kranse i lang tid. Hvordan opbevarer jeg vaniljekransene bedst? I en tætlukket småkageåse. Kan jeg fryse vaniljekransedejen? Ja, det kan man sagtens. Lad den tø op og blive lidt blød inden du skal bruge den. Hvor lang tid kan færdige vaniljekranse holde sig friske i en kagedåse? 1-2 måneder, men så længe får de aldrig lov til at holde herhjemme. Servering og Tradition Hvornår serveres vaniljekranse traditionelt? I juletiden spises vaniljekransene traditionelt, men de kan i princippet spises året rundt. Kan vaniljekranse bruges som julegave? Ja eller som en værtindegave. Der er intet som hjemmelavede gaver. Kan jeg servere vaniljekranse som en del af et kagebord? Ja, det kan du! Det ville vi selv personligt elske. Sådan en sprød vaniljekrans er altid god. Variationer i Opskriften Kan jeg tilføje kanel eller kardemomme til dejen for ekstra smag? Ja, det kan man sagtens. Kan jeg lave små vaniljekrans-kager i stedet for kranse? Ja da! Du kan også forme dejen og skære den ud i stedet. Så det bliver vaniljesmåkager. Er det muligt at lave en glutenfri version af vaniljekranse? Så skal du bruge glutenfrit mel, men det har vi desværre ikke så store erfaringer med. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Kan denne dej nedfryses eller skal den sprøjtes ud umiddelbart i forbindelse med at den røres sammen ? 🙂 (Og tak for en opskrift til sprøjtepose. Virkelig lækkert når man ikke ejer en kødhakker men elsker vaniljekranse) 😀 Svar
Hej, Den kan godt fryses. Sørg blot for at den er tøet helt op, når den sprøjtes ud, ellers kan den være svær at sprøjte ud 🙂 Kh Svar
Hvor meget vaniljesukker vil i mene der skal bruges, hvis man vælger ikke at bruge en vaniljestang? Svar
Hej Lene, Det kan være flere ting. 1) Bruger du rigtig smør fra en blok? Vi kan ikke anbefale at bruge smørbar. 2) Måske din dej er for blød. Måske den lige skal på køl lidt. Kh Svar
Der står i fremgangsmpden i nr. 2 at smør og flormelis skal piske sammen. Hvor meget flormelis er der tale om? 😊 Svar