Lækre hverdagsopskrifter

Varm kakao

Varm kakao
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet varm kakao lavet på kakaopulver, mælk og sukker. Top den varme chokolade med flødeskum og evt. lidt chokolade.

Ingrediensliste

  • 5 dl. mælk
  • 2 spsk. bagekakao
  • 3 spsk. sukker
  • 1,5 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Put alle ingredienserne op i en gryde.
  2. Tænd blusset ved medium varme.
  3. Pisk det hele godt sammen og lad den varme kakao varme op til lige under kogepunktet.
  4. Pisk piskefløde til en blød flødeskum.
  5. Hæld den varme kakao over i to glas.
  6. Top med flødeskum og server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på varm kakao

Der er intet som en kop hjemmelavet varm kakao med flødeskum på en kold efterårsdag eller vinterdag. Hvis man har været ude i kulden hele dagen, så er der i hvert fald intet som at komme ind i varmen og få sådan en kop at lune sig på. Man kan vælge den nemme udgave og blot opvarme en færdiglavet kakaomælk. Men hvis du gerne vil lave en helt hjemmelavet udgave, så skal du selv lave den fra bunden. Vi laver vores med mælk, rå kakaopulver og sukker. Og så skal den selvfølgelig toppes med flødeskum. For det er bare ikke rigtigt en kop varm kakao uden flødeskum.

LÆS OGSÅ: Chokoladeboller

Varm kakao

Varm chokolade

Sådan en kop varm chokolade går man som sagt aldrig galt i byen med. Vi laver vores på kakaopulver, men du kan også sagtens lave den med rigtig chokolade. Så tilsætter du blot hakket chokolade til mælken sammen med sukker og lader det smelte. Du kan også lave en blanding af både kakaopulver og chokolade.

Hjemmelavet varm kakao med mælk

Når man laver en kop hjemmelavet kakao, så er der nogen, som laver det på vand. Vi laver godt nok vores på mælk. Her kan du bruge lige præcis den mælk, som du har lyst til. Du kan bruge komælk eller du kan bruge et plantebaseret alternativ som havremælk, mandelmælk eller sojadrik. Vil du gerne tilføre den varme kakao noget sødme uden at skulle bruge så meget sukker, så anbefaler vi at bruge sødmælk.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag