Varmrøget laks på bund af rygeostcreme

Varmrøget laks på bund af rygeostcreme
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker omgang varmrøget laks på bund af rygeostcreme. En nem tapasret eller julefrokostret. Kan også serveres som forret.

Ingrediensliste

  • Rygeostcreme

  • 1,5 spsk. rygeost
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt/peber
  • 200 g. varmrøget laks
  • 40 g. radiser
  • 0,5 bundt frisk dild
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. I en skål røres rygeost, creme fraiche, citronsaft, salt og peber rigtig godt sammen så alle klumper røres ud.
  2. På en tallerken eller dyb tallerken smøres rygeostecremen ud.
  3. Skyl og skær enderne af radiserne. Skær enten i tynde skiver eller lange strimler.
  4. Bræk laksen i stykker og fordel på rygeostecremen.
  5. Fordel radiser og top til sidst med en god mænge frisk dild.
  6. Server evt. med brød til.

Opskrift på varmrøget laks på bund af rygeostcreme

Varmrøget laks på bund af rygeostcreme er helt ideelt at servere til den mere moderne julefrokost, til tapasaften eller bare som en forret. Det kan både være om sommeren, men bestemt også i vintermånederne. Så kan man bare variere det grønne, som man topper med. Det ville også være så lækkert at skære noget fennikel helt tyndt og komme over. Server den her nemme ret med noget godt brød til, så har du altså alletiders forret. Man ville også sagtens kunne portionsanrette det som en forret til nytår. Det er nemt og skal det være ekstra godt, så køb noget varmrøget laks ved en fiskehandler, som ryger det selv. Så er det kun endnu bedre.

Nu er vi gået ind i december og det betyder også, at både julefrokoster og nytåret er lige om hjørnet. Måske du allerede er begyndt at kigge efter inspiration til både julefrokost og nytårsaften. Så kan vi altså kun anbefale lige at skrive denne bag øret. Den kræver minimal forberedelse og så smager den altså bare 10/10. Den fede og smagfulde rygeostcreme sammen med varmrøget laks er bare sådan en god kombination.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på tapas-retter her

Varmrøget laks på bund af rygeostcreme

Laks med rygeost

Laks med rygeost er en klassisk kombination. Det kan laves i mange forskellige afskygninger. Vi har også lavet en laksesalat med rygeost og koldrøget laks, som serveres med sprøde rugbrødschips. Laks og rygeost går bare godt i spænd og så er det også nemt at lave. Man kan bruge både koldrøget og varmrøget laks som her. Det kunne også være på en rösti som her.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  1. Hvad kan man erstatte radiserne med, grundet årstiden ikke kan skaffe disse i retten varmrøget laks på bund af rygeostcreme?

    Mvh Hanne Thomsen