Vegetarfrikadeller – Vegetardeller med quinoa
Forberedelsestid
40 minutterTilberedelsestid
30 minutterSamlet tid
1 time og 10 minutterBeskrivelse
Den bedste opskrift på hjemmelavede vegetarfrikadeller med quinoa og søde kartofler. Nem og lækker aftensmad uden kød. Server med bagte kartofler og en lækker salat eventuelt.
Ingrediensliste
- 600 g. sød kartoffel
- 170 g. quinoa
- 65 g. havregryn
- 3 tsk. majsstivelse
- 2 tsk. paprika
- 2 tsk. stødt spidskommen
- 2 rødløg
- 4 fed hvidløg
- 2 dl. raps- eller solsikkeolie
Fremgangsmåde
1. Sød kartoffel skrælles og koges, indtil de er møre. Quinoa koges efter anvisning på pakken.
2. Rødløg og hvidløg hakkes fint. Herefter svitses det på en pande i lidt olie.
3. I en stor skål hældes de kogte søde kartofler i. Moses herefter med en gaffel. Tilsæt kogt quinoa, majsstivelse, paprika, spidskommen og den stegte blanding af løg og hvidløg. Blend nu havregryn til mel og tilsæt det. Rør det hele godt sammen, så du har en ensartet fars.
4. På en pande opvarmes olie, så der cirka er 1/2 cm. olie. Herefter placeres små klatter af din fars på panden. Steg dem cirka 2-3 min. på hver side alt efter hvor kraftig varme du bruger.
5. Læg køkkenrulle på en tallerken. Placer de færdigstegte deller herpå, så køkkenrulle kan suge det overskydende olie.
6. Fortsæt sådan indtil du har stegt alle sammen.
7. Server med det samme, evt. med en lækker salat til.
Vegetarfrikadeller – Vegetardeller med quinoa
Opskrift på de lækreste vegetarfrikadeller, som er en af vores favorit opskrifter, når vi skal have vegetarisk mad. Vegetarretter eller vegetarmad behøves nemlig slet ikke at være kedeligt og man kan sagtens lave frikadeller ud af andet end kød.
Disse er lavet med quinoa og søde kartofler og de er bare så gode til aftensmad eller frokost. De er nemme at lave og de kan sagtens fryses ned. Vi elsker også at spise dem til en god salat eller i en sandwich.
Det er faktisk også en af de eneste vegetaropskrifter, som har overbevist vores forældre om, at man sagtens kan spise frikadeller, som ikke er lavet på kød. De var vildt begejstrede for opskriften.
LÆS OGSÅ: Indisk dahl – vegetar gryderet
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.