Tilmeld nyhedsbrev

Indisk dahl – Opskrift på indisk vegetar gryderet

Indisk dahl – Opskrift på indisk vegetar gryderet

Indisk dahl – Opskrift på indisk vegetar gryderet

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på indisk dahl, som er let og sund aftensmad. Det er en af de absolut bedste vegetarretter og det er jo egentlig en indisk gryderet, da den består af røde linser, løg, hvidløg og gulerødder blandt andet. Vi plejer at servere den sammen med ris, men man kan også sagtens spise den som den er, evt. med en klat kold creme fraiche og lidt saltede nødder på toppen.

Ingrediensliste

Dahl

  • 3 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 gulerødder
  • 4 cm. ingefær
  • 3 tsk. karry
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. chiliflager
  • 500 g. røde linser
  • 1,3 l. vand
  • 400 ml. kokosmælk
  • 600 g. hakkede tomater på dåse
  • Salt/peber

Tilbehør

  • Naturel yoghurt
  • Ristede og saltede nødder
  • Friske koriander

Fremgangsmåde

1. I en stor gryde varmes lidt olie op. Herefter tilsættes finthakket løg, hvidløg og ingefær.
2. Tilsæt nu karry, chiliflager, spidskommen, og hakkede gulerødder og rør det hele godt sammen.
3. Tilsæt dine linser, som er skyllet i vand og drænet.
4. Rør dem godt sammen med de andre ingredienser.
5. Tilsæt nu vand og lad det hele simre, indtil alt vandet er absorberet af linserne.
6. Tilsæt hakkede tomater og kokosmælk.
7. Tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber. Lad det hele simre ved lav varme i cirka 30 min.
8. Hvis du synes din daal er for tyk, tilsæt da lidt ekstra vand.
9. Server din daal med yogurt natural, ristede saltede nødder og evt. lidt frisk koriander eller persille.

Bedøm denne ret

Indisk dahl – Opskrift på indisk vegetar gryderet

En lækker opskrift på sund indisk dahl, daal eller dhal, hvad end du kalder det. Det er en super smagfuld indisk og vegetarisk gryderet med røde linser blandt andet. Det er en af vores absolut yndlings vegetar hverdagsretter, da det er så nemt at lave. Man savner på ingen måde kød, da retten i sig selv har masser af fylde i form af gulerødder blandt andet. Vi er kæmpe fan af indisk mad og et af vores største ønsker er at komme til Indien sammen, så vi kan gå på opdagelse i indiske opskrifter og få en masse inspiration til opskrifter. Vi håber, at vi det i fremtiden bliver en realitet, så vi kan komme med en masse indiske aftensmads ideer, som er nemme.

LÆS OGSÅ: Afrikansk gryderet

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Super nem opskrift og virke til at blive rigtig lækkert.
    Dog passer tidsplanen hvis ikke helt hvis linserne skal absorbere al det vand før det derefter skal simre i 30-40 minutter – eller er det mig der har misforstået noget? 😅

    1. Hej Katrine

      Det kommer an på hvor hurtigt linserne absorberer vandet. Det tager 5 min. når vi laver det, men det kan godt variere alt efter hvor godt ens komfur er osv. 🙂

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven