Vodka pasta

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på vodka pasta, som også kaldes for rigatoni alla vodka. En nem pastaret uden kød, som er vendt i en tomatsauce.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 30 g. parmesan
  • 200 g. rigatoni pasta
  • 1 dl. vodka
  • 2 spsk. tomatpure
  • 200 g. hakkede tomater på dåse
  • 1 tsk. chiliflager
  • 2 dl. piskefløde
  • 2 spsk. smør
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Riv parmesan fint på et rivejern, og sæt til side.
  3. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  4. Varm en pande op med smør eller olie
  5. Kom løg og hvidløg på panden. Lad det sautere, til det bliver blødt.
  6. Tilsæt vodka til panden, og lad det simre, til alkoholen er fordampet.
  7. Tilsæt tomatpure, hakkede tomater på dåse og chiliflager. Vend det godt rundt.
  8. Tilsæt herefter piskefløde og smør. Lad det simre i ca. 5 minutter, til saucen tykner.
  9. Dræn pasta, og gem noget af pastavandet.
  10. Kom pasta over i saucen. Tilsæt også noget af pastavandet. Lad det hele blive cremet, imens der vendes godt rundt. Tilsæt evt. mere pastavand, hvis det er nødvendigt.
  11. Tilsæt revet parmesan (gem noget til pynt).
  12. Smag til med salt og peber.
  13. Anret i skåle, og top med revet parmesan.
  14. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på vodka pasta

En nem og lækker opskrift på den populære vodka pasta, som er så god og cremet. Hvis du skal lave en simpel pastaret, så lad det være denne! Det er ikke en ny opfindelse, men retten har fået ekstra opmærksomhed de seneste år, fordi Gigi Hadid lavede den på Tiktok. Derfor har den også gået under navnet Gigi Hadid pasta. Men det er altså også en pastaret, som fortjener kærlighed. Udover at få den smukkeste farve, så smager den også sindsygt godt, selvom den i sig selv er virkelig simpel.

Måske du ikke vil lave den, fordi der er vodka i. Men lov os, at du ikke udelader det. Selvom det er ganske lidt vodka, så giver det lige det sidste pift til retten. Det giver tomaterne en ekstra god smag, så de ikke bare smager af tomat, men lige får et ekstra smagslag. Det er svært at forklare, men det smager altså så godt.

LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores pastaretter

Vodka pasta

Rigatoni alla vodka

Vi har her brugt rigatoni pasta, men du kan i princippet bruge alle slags pasta. Rigatoni er gode, fordi så kan saucen også komme ind i selve pastaen. Ellers vil en penne også være god. Vi elsker at prøve forskellige pastavarianter, da man kan få så mange sjove forme og størrelser. Så brug blot den, som du bedst kan lide.

Det er en nem hverdagsret, som er billig og hvor man samtidig ikke går på kompromis med smagen. Det er også sådan en ret, som man kan lave ud fra ens basislager. Altså varer, som man ofte har i køleskabet og i skabene, så man ikke skal ud og handle ind. Vi har i hvert fald stort set altid ingredienser til at kunne lave den her pasta. Et tip i forhold til altid at have fløde på lager, så køber vi det ofte på tilbud og fryser ned. Fløde, som har været frosset, kan nemlig sagtens bruges i pastaretter, gryderetter osv.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar