Wrap med tun Wrap med tun Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på wrap med tun, masser af grøntsager og syltede rødløg. Selve tunsalaten er lavet på frisk dild, rødløg og citron. Ingrediensliste Tunsalat 280 g. tun på dåse 5 spsk. creme fraiche 0,5 bundt frisk dild 0,5 stk. rødløg 0,5 tsk. citronsaft salt/peber Andet 2 stk. tortillapandekager 50 g. frisk spinat 0,5 stk. agurk 1 stk. avocado 1 stk. tomat 40 g. syltede rødløg Fremgangsmåde Først skal tunsalaten laves. Hak rødløg og dild fint. Rør det sammen med drænet tun, creme fraiche, salt, peber og citronsaft. Skyl spinat. Skær agurk, avocado og tomat i skiver. Læg en fuldkornswrap på en tallerken. Kom først spinat på. Læg derefter tun, avocado, agurk, tomat, syltede rødløg på og rul wrappen sammen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på wrap med tun Lav en lækker wrap med tun, masser af grøntsager og syltede rødløg. Det er en nem, sund og mættende omgang frokost eller aftensmad. De er også gode til madpakken, da de skal spises kolde. Vi har brugt fuldkornwraps, da de mætter godt og så har vi brugt spinat, tomat og avocado, hvilket smager så lækkert. Selve tunsalaten er en simpel tunsalat med frisk dild og rødløg. Vi elsker sådan en omgang hjemmelavet tunsalat, da det smager så godt i wraps som denne, på rugbrød eller i sandwich. Den kan også nydes ovenpå en hjemmelavet salatbowl, hvis du gerne vil undgå brød og kulhydrater. LÆS OGSÅ: Salatbowls med tunsalat Sund wrap med tunsalat Det er en sund og mættende wrap. Generelt, så spiser vi faktisk ofte sådan en wrap til frokost, da det er hurtigt og nemt. Samtidig er det lidt mere spændende end en rugbrød. Du kan også sagtens tilpasse grøntsagerne efter hvad du lige har. Måske du har nogle rester, som kunne trænge til at blive brugt. Du kan også fylde dem med rucola, iceberg, agurk, peberfrugt og meget mere. På samme måde kan du også udskifte tunsalaten med andet. Det kunne være falafler, en rest kylling, laksemousse eller hvad du ellers kunne have lyst til. Hvordan opbevarer jeg dem bedst i madpakken? Skal de bruges til madpakken, så ville vi blot filme dem i husholdningsfilm eller lægge dem direkte i en madpakke. Du behøves heller ikke at dele dem på midten. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Den smagte helt fantastisk jeg tog den dog uden dild fordi jeg glemte at købe det… men helt fantastik den er helt klart noget jeg vil lave igen Svar
Den smagte helt fantastisk jeg tog den dog uden dild fordi jeg glemte at købe det… men helt fantastik det er helt klart noget jeg vil lave igen 10/10😍 Svar