Åben æggewrap med falafler og granatæble

Æggewrap med falafler og granatæble
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem, sund og lækker opskrift på en åben æggewrap med falafler, granatæble og hjemmelavet dressing. En sund wrap, som er perfekt til frokost.

Ingrediensliste

  • Æggewraps

  • 2 stk. æg
  • 0,5 dl. mælk
  • 30 g. mandelmel
  • salt
  • Fyld

  • 200 g. falafler
  • 30 g. spidskål
  • 30 g. rød spidskål
  • 1 stk. avocado
  • 0,5 stk. granatæble
  • Dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 1 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Æggewraps

  1. Pisk æg, mandelmel, mælk og salt sammen.
  2. Opvarm en pande. Smør den med lidt olie eller smør. Kom lidt æggemasse på panden og strøg dejen ud som en pandekage. Vend æggepandekagen efter cirka 2 minutter.
  3. Gentag med den resterende dej.
  4. Læg dine æggewraps på en tallerken med staniol over indtil brug.

Fyld

  1. Tilbered dine falafler efter pakkens anvisning. Vi bruger falafler fra frost, som vi blot luner i ovnen. Du kan også sagtens lave hjemmelavede.
  2. Hak spidskål fint.
  3. Pil granatæble, så du får kernerne ud.
  4. Skær avocado i skiver.
  5. Anret dine wraps med spidskål i bunden. Tilsæt herefter avocado og falafler.
  6. Top til sidst med granatæblekerner og dressingen. Top evt. med lidt frisk persille på toppen.

Dressing

  1. Knus hvidløg i en hvidløgspresser. Hak persille fint.
  2. Bland det med alle ingredienserne og rør godt rundt. Smag til med salt og peber.
Bedøm denne ret

Opskrift på åben æggewrap med falafler og granatæble

Opskrift på æggewrap med falafler. Det er nok gået op for jer, at vi elsker de her æggewraps. De er geniale som både en sund frokost, men også som en sund omgang aftensmad. Vi har faktisk fået mange tilbagemeldinger om, at folk er overrasket over, at de mætter så meget. Og vi kan kun være enige! De mætter rigtig godt og samtidig får man en masse grønt ind.

Denne variant er en vegetarisk udgave, som vi har valgt at lave med falafler, granatæble, avocado og en hjemmelavet creme fraiche dressing. Kombinationen af de krydrede, sprøde falafler, de friske granatæblekerner og den letsyrlige dressing er virkelig helt perfekt! Så inden du tænker, at det er mærkeligt med granatæble, så skal du virkelig prøve det.

LÆS OGSÅ: Åben æggewrap med oksekød og syltede rødløg

Æggewrap med falafler og granatæble

Sund wrap til frokost eller aftensmad

Som sagt, så er det en genial wrap, som man kan spise som en sund frokost eller aftensmad. Du kan også sagtens tilføje andre grøntsager til den. Det ville blandt andet også være super lækkert med agurk, tomater, ærter, sukkerærter, edamamebønner eller almindelige grønne bønner. Samtidig kan du også sagtens bytte falaflerne ud emd noget andet.

Kan jeg bruge en anden wrap?

Hvis du ikke er så meget til æggewraps eller æggepandekager, så kan du også sagtens bruge en almindelig tortillapandekage. Det gør også det hele lidt lettere, da man så ikke skal til at lave det selv. Det smager mindst lige så lækkert.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Jeg kunne ikke få dejen til at slippe panden på wrapsne 😕 Men ellers en god opskrift.

    1. Hej Jesper,

      Nej hvis panden ikke har så god en slip-let funktion, så kan det være udfordrende. Dejligt det smagte alligevel 🙂

      Kh

  2. Hej Mummum
    Step 2 og 3 virker lidt uforståeligt. Vi laver feks til 4 personer, og hvis man putter halvdelen på panden går det helt galt 😄 I mener vel egentlig bare, at de skal laves som ganske almindelige pandekager?

    1. Hej Eva,
      Det kan vi godt se. Fremgangsmåden var lavet til 2 personer. Vi har nu rettet 🙂 Tak for feedback.
      Kh

Skriv en kommentar