Åben æggewrap med oksekød og syltede rødløg

Æggewrap med oksekød og syltede rødløg
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem, sund og lækker opskrift på en åben æggewrap med oksekød, syltede rødløg og en lækker creme fraiche dressing. Sund og nem frokost.

Ingrediensliste

  • Æggewraps

  • 2 stk. æg
  • 0,5 dl. mælk
  • 30 g. mandelmel
  • salt
  • Fyld

  • 2 stk. ribeye
  • salt/peber
  • 30 g. spidskål
  • 30 g. rød spidskål
  • 30 g. frosne edamamebønner uden bælg
  • 30 g. cherrytomater
  • 20 g. syltede rødløg
  • Dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 1 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Æggewraps

  1. Pisk æg, mandelmel, mælk og salt sammen.
  2. Opvarm en pande. Smør den med lidt olie eller smør. Kom halvdelen af æggemassen på panden og strøg dejen ud som en pandekage. Vend æggepandekagen efter cirka 2 minutter.
  3. Gentag med den anden halvdel af dej.
  4. Læg dine æggewraps på en tallerken med staniol over indtil brug.

Fyld

  1. Krydr dine ribeye bøffer med salt og peber på begge sider.
  2. Varm en pande op til middel/høj varme med smør eller olie.
  3. Tilsæt bøfferne til den varme pande. Steg dem i ca. 4-5 minutter på hver side.
  4. Tag dem af panden og lad dem hvile på et skærebræt, imens du gør de andre ting klar.
  5. Hak spidskål fint.
  6. Skyl frosne edamamebønner i lunkent vand.
  7. Halver cherrytomater.
  8. Anret dine wraps med spidskål i bunden. Tilsæt herefter edamamebønner og cherrytomater.
  9. Skær dine ribeye bøffer ud i tynde skiver.
  10. Anret dem ovenpå.
  11. Top til sidst med syltede rødløg og din dressing. Pynt evt. med lidt frisk persille på toppen.
  12. Server med det samme.

Dressing

  1. Knus hvidløg i en hvidløgspresser. Hak persille fint.
  2. Bland det med alle ingredienserne og rør godt rundt. Smag til med salt og peber.
Bedøm denne ret

Opskrift på åben æggewrap med oksekød

Her får du opskriften på en åben æggewrap med oksekød, syltede rødløg og en lækker hjemmelavet dressing. Det her er én af vores absolut yndlings retter for tiden. Det er så nemt, lækkert og sundt. Og så kan det spises til både frokost eller aftensmad. Den her udgave med oksekød er super lækker og er altså også perfekt, hvis du skal overbevise en kæreste eller mand om, at grøntsager sagtens kan mætte. Der plejer ikke at være det, som en rød bøf ikke kan redde.

Selve wrappen er lavet på æg, mælk og lidt mandelmel. Du kan dog sagtens erstatte det med hvedemel eller lidt havregryn. Udover oksekød, så har vi også toppet den med fintskåret spidskål, edamamebønner, cherrytomater og syltede rødløg. Hvis du ikke har tiden til at lave syltede rødløg, så kan du også sagtens bruge rå rødløg. Vi har blot altid et glas med syltede rødløg i køleskabet, da det smager godt ovenpå så mange retter.

LÆS OGSÅ: æggewrap med kylling og pesto

Æggewrap med oksekød og syltede rødløg

Sund wrap med oksekød

Hvis du er på udkig efter en sund wrap, så kan vi virkelig varmt anbefale denne. Den mætter rigtig godt. Det er faktisk den feedback, som vi har fået mest. At hele retten er meget mættende. Vi har valgt at kalde det en åben æggewrap, da vi ikke lukker den. Når man har den åben, så kan man få meget mere fyld i.

Du kan selvfølgelig sagtens lukke den ved at putte mindre fyld i, men så synes vi, at man skal have to for at blive ordentlig mæt.

Æggewrap med oksekød og syltede rødløg

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Hejsa
    De æggewraps er geniale. Jeg kører IF (16/8) og de er skønne som dagens første måltid. Jeg tømmer grøntsagsskuffen og topper med, hvad der nu er. Evt. sammen med en rest kød fra dagen før, lidt smuldret feta eller reven ost. I weekenden vil jeg prøve med en pære/vanille/ingefær kompot. Mulighederne er jo uendelige.
    Tusind tak for jeres altid gode opskrifter

    1. Hej Lisbeth,

      Dejligt at æggewrapsene er faldet i god jord hos dig! Lyder lækkert med den kompot. Du må lige give en melding på om det er godt 😉

      Kh

Skriv en kommentar