Sundere karamelkiks med chokolade Sundere karamelkiks med chokolade Opskrift til 12243648 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sunde kiks med sprød kiksebund, karamel og chokolade på toppen. De er perfekte som en sund snack eller småkage og er gode som en lille eftermiddagssnack. Ingrediensliste Bund 110 g. mandelmel 2,5 spsk. kokosolie 2 spsk. akaciehonning Karamel 50 g. dadler 1 spsk. vand 2 tsk. peanutbutter Overtræk 200 g. 70% mørk chokolade 1 spsk. kokosolie Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader. I en gryde smeltes kokosolie og honning. Bland herefter dette i en skål sammen med mandelmel. Form dejen til små kugler og form dem til flade småkager. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne i cirka 8 min. Hold øje med dem, da det kan være din ovn varmer bedre end vores. Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle ned. Udsten dadler og blend alle ingredienserne til karamellen sammen. Gør det med en stavblender, minihakker eller i en foodprocessor. Læg en lille klat af karamellen på hver småkage og spred det ud. Smelt chokolade og kokosolie sammen i en lille gryde ved meget lav varme (så chokoladen ikke brænder på). Du kan også gøre det over vandbad, så er du sikker på, at det ikke brænder på. Fordel chokolade udover dine småkager. Sæt på køl, så chokoladen kan sætte sig. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sundere karamelkiks med chokolade Opskrift på lækre sundere karamelkiks med dadelkaramel og chokolade, som er lavet uden hvid tilsat sukker. Det er en sprød småkage, som er perfekt som en sundere snack og de er især velegnet, hvis du har små børn. De er nemlig gode der sent på eftermiddagen, hvor ulvetimen træder ind og aftensmaden er lige på trapperne. De er lavet med mandler, honning, dadler og andre ting, som man nemt kan finde i et almindeligt supermarked. Det er nemlig fællesnævneren for alle vores sundere opskrifter. De må kun indeholder ingredienser, som kan købes i et almindeligt supermarked. Vi har egentlig fået inspirationen til disse fra nogle kiks, som vi spiste meget som børn. De hed Toffee Cups og var med den her sprøde kiksebund, karamel oven på og så chokolade på toppen. De var super gode, så derfor tænkte vi, at vi ville prøve at genskabe dem som sundere karamelkiks. Og vi synes, at det er lykkedes rigtig godt! Det er i hvert fald et super godt alternativ til den sukkerfyldte chokoladekiks. LÆS OGSÅ: Sunde snickersbarer Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej, Ja, men vi plejer også at have lidt tilovers. Det er blot for at sikre, at man har nok og man ikke står og mangler. Kh Svar