Skinkeboller med squash

Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

2 timer og 10 minutter

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på mættende skinkeboller med squash. Lækre squashbrud med skinketern, som er perfekte til madpakken til børn.

Ingrediensliste

  • 100 g. smør
  • 2,75 dl. vand
  • 1 dl. naturel yoghurt
  • 30 g. gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 700 g. hvedemel
  • 200 g. squash
  • 2 æg
  • 200 g. skinketern
  • Til pensling

  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en gryde over lav varme, og rør derefter vand og yoghurt i.
  2. Kom blandingen i en skål eller i din røremaskine. Tjek, at temperaturen ikke overstiger 37 grader (lillefingervarmt), ellers dør gæren.
  3. Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt sukker og salt.
  4. Rør melet i lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis dejen virker for våd, men den skal være klistret.
  5. Dæk dejen med et viskestykke, og stil den til hævning et lunt sted i 1 time.
  6. Riv squash på et rivejern. Klem så meget ud af væsken du kan.
  7. Slå dejen ned.
  8. Tilsæt æg, skinketern og revet squash. Ælt dejen kort sammen med hænderne (gør evt. hænderne våde, så undgår du, at dejen klistrer alt for meget).
  9. Lav 12 klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og fordel dem med et par centimeters mellemrum.
  10. Lad skinkebollerne efterhæve i 30 minutter.
  11. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  12. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem derefter i den varme ovn i ca. 12-15 minutter, alt afhængig af hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 8-10 minutter.
  13. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på skinkeboller med squash

I dag har vi valgt at dele opskriften på skinkeboller med squash fra vores kogebog “Mummum Hverdagsfavoritter”. Det er de absolut lækreste madpakkeboller, som er mættende og som er perfekt til både børn og voksne. Opskriften er som sagt fra vores nye kogebog. Den kan du købe lige her, hvis det kunne have interesse.

Skinkebollerne består af en simpel gærdej, hvor der så bliver blandet skinketern og revet squash i. Det er samtidig en super måde at få lidt grøntsager ind i kosten uden, at det kan smages. I stedet for squash, så kan du også bruge gulerødder.

LÆS OGSÅ: Mexicanske pizzasnegle

Opskrift på skinkeboller med squash

Squashbrud med skinke

Man kan egentlig også blot kalde det for squashbrud, hvor der er tilsat skinke. Da vi gik i folkeskole, der var skinkeboller rigtig populære. Den idé har vi så valgt at videreudvikle på og derfor kommet op med disse lækre squashbrud. Det er nemlig så nemt at tilføje grøntsager til bagværk som dette, da det slet ikke kan smages. Samtidig bidrager squash med saft og gør også, at bollerne ikke bliver tørre.

Opskrift på skinkeboller med squash

Madpakkeboller med skinketern

Det er lækre madpakkeboller med skinke, som vi virkelig varmt kan anbefale. Har du et meget kræsent barn, hvor grøntsager er helt no-go, så kan du også udelade squash. Men vi synes, at du skal prøve at lave dem med, da det næsten ikke kan smages.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Tags anvendt i denne opskrift

EfterårForårSommerVinter

Kommentarer

  1. Hejsa. Har I prøvet at koldhæve bollerne så dejen kan laves dagen før de skal bruges?
    I så fald hvor meget gær vil I bruge? Og er det så efter at bollerne er sat på pladen at de kan sættes på køl?

    1. Hej Tina,

      Det kan du godt. Bare brug 15 g. gær. Vi ville blot koldhæve dejen og så først sætte på plade dagen efter 🙂

      Kh

  2. Jeg synes at dejen bliver alt for våd med de mål i skriver … Første gang jeg bagte dem blev de helt flade. Her anden gang har jeg prøvet at blande alle ingredienser inden første hævning og brugt en hel del mere mel end skrevet.
    Har i hørt dette før?

  3. Ikke sidste gang de blev bagt!! Virkeligt lækre!!
    Fyldet blev erstattet af bløde løg, skinke og halve cherrytomater.

  4. Hej.
    De er virkelig gode og mine to drenge elsker at have dem med til formiddagsmad eller spise dem som en lille efter skole snack.
    Men hvordan opbevarer jeg dem bedst i løbet af ugen? I køleskabet bliver de lidt hårde og tørre, som alt andet gærbrød,, men går det an at opbevare dem i brødkassen? Jeg tænker på holdbarheden når der nu er skinke og grøntsager i.
    Mvh Sanne.

    1. Hej Sanne,

      Vi fryser dem altid ned, hvis de ikke skal spises på dagen eller dagen efter. Så tager vi dem op fra fryseren og lader dem tø op på bordet. Det tager ca. 1 time og så kan de lunes. Du kan evt. tage dem op om morgenen, hvis de skal spises om eftermiddagen 🙂

      Kh

  5. Hej Mummum 😊

    Jeg har lige et spørgsmål, kan man evt erstatte skinken med noget andet? F.eks. kalkunbacon ? Eller har i måske andre forslag?

    Kh Sibel

  6. Hej.

    Tror I det ville være lækkert at putte revet ost i dejen? Så de bliver lidt pizza-agtige. Eller er det dumt? 🙂

    1. Hej Amalie,

      Du kan se kalorieindhold for alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum og i vores app 🙂

      Kh

  7. Hej
    Har prøvet at bage disse i dag, men er i tvivl om det færdige resultat.
    Kan det passe at dejen er “mørk” inden i sådan lidt klæ agtig? Har givet dem 15min
    Men må ærligt indrømme at jeg er i tvivl om de er bagt helt færdig?

    1. Hej Eva,

      Nej, vi oplever ikke, at de er mørke og slet ikke klæge. Husk at klemme vandet af squash rigtig godt ud og vent med at brække over eller skære over til de er kølet helt af 🙂

      Kh

    1. Hej Ida,

      Efter de er bagt, så kan de holde sig ca. 3-4 dage på køl. Ellers kan de også fryses ned 🙂

      Kh

Skriv en kommentar