Dannebrogskage Dannebrogskage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer (Ø22 cm springform) Opskrift til 8 personer (Ø22 cm springform) Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 50 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en dannebrogskage. En rød flagkage med en vaniljeflødeskum lavet med mascarpone. En nem fødselsdagskage! Ingrediensliste Kagedej 200 g. smør 2 tsk. vaniljesukker 200 g. sukker 5 stk. æg 1,5 tsk. bagekakao 1 tsk. rød pastafarve 2 tsk. bagepulver 200 g. hvedemel 0,75 dl. mælk Limecreme 5 dl. fløde 250 g. mascarpone 3 stk. økologisk lime 4 tsk vaniljesukker 50 g. flormelis Pynt 100 g. bær Fremgangsmåde Kage Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn. Pisk sukker, blødt smør og vaniljesukker til en luftig masse. Tilsæt et æg ad gangen under piskning. Tilsæt pastafarve, bagekakao, bagepulver og hvedemel til en ensartet masse. Tilsæt til sidst mælk til dejen og rør det hele sammen. Fordel dejen i en springform(Ø22 cm.) beklædt med bagepapir. Bag kagen i ovnen i ca. 45-55 minutter. Du skal kunne prikke noget tyndt (eksempelvis en kødnål) ned i kagen uden der at kommer rå dej med op. Imens kagen er i ovnen laves cremen. Riv limeskal fint og pres saften ud af limen. Pisk herefter fløde, mascarpone, limeskal, limesaft (start med lidt af det, så kan du altid smage til), vaniljesukker og flormelis til en fast creme. Smag evt. til med mere limesaft eller flormelis alt efter hvor syrlig/sød du vil have den. Sæt kagen til afkøling. Den skal være helt afkølet før den skæres ud og samles med limecremen. Samling Når kagen er helt afkølet, deles den i to lige store bunde (som hvis man lavede en lagkage). For at lave lodrette steg i flaget, kan der med fordel bruges to skåle i forskellige størrelser til at skære efter (ca. 2 cm i forskel i diameter). Skær forsigtigt og lige ned i gennem begge bunde. Se evt. billede længere nede, som viser hvordan det skal se ud. Fjern den anden ring (der hvor limecremen skal være), så der kun er midten og den yderste ring tilbage. Anret de to dele til den nederste bund på et fad og fordel forsigtigt cremen imellem, for at forme den nederste del af flaget. Smør et lag limecreme ovenpå den nederste bund. Laget skal ca. være 2 cm. (ligeså bredt som cremen imellem de to dele i nederste bund.) Placer den øverste bund ovenpå og gentag fremgangsmåden som ved den nederste bund (pkt. 4). Fordel nu resten af limecremen udover kagen, så den er helt dækket og pynt evt. med frisk frugt. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på dannebrogskage Her får du simpelthen opskriften på en dannebrogskage! Hvis du mangler inspiration til en anderledes fødselsdagskage, som får dine gæster til at spærre øjnene op, så skal du helt sikkert prøve at lave denne dannebrogskage. Kagen er ikke svær at lave, når først man lige har fundet ud af, hvordan den skal skæres ud og lægges sammen. Selve kagedejen og limecremen er lige til at lave og smagen er dejlig frisk. Kagen kan med fordel laves dagen inden, så den når at sætte sig og være helt afkølet inden den skal samles. Kagen er perfekt til fødselsdage, konfirmationer og fejringer. Den passer eksempelvis perfekt til diverse EM- og VM-slutrunder, hvor Danmark spiller og Dannebrog skal viftes lidt ekstra med. Kagen kan nemt pyntes på mange måder og kan både have et vildt ydre som frister selv de fleste. Den kan også være mere simpel ligesom vores, og dermed overraske gæsterne når først den bliver serveret. Vi er sikre på, at dine gæster vil huske denne kage. Måske vil de endda selv kaste sig ud i at lave den. LÆS OGSÅ: Talkage Tip til at skære bundene ud Det kan være svært at gennemskue, hvordan man nemmest skære bundene ud, så snittet bliver flot. Vi fandt lidt forskellige redskaber i køkkenet, som kan bruges. Kagen bages i en springform med højde på. Så bliver det muligt at skære lidt af toppen af, hvis den bliver for brun og samtidig giver det god plads til at dele kagen vandret, så der bliver to bunde. For at lave den lodrette del af flaget kan du med fordel finde to skåle, glas eller underkopper der passer til der hvor du skal skære. Vi fandt to skåle der havdee en forskel på cirka 2 cm. i diameteren. Vil du have det hvide i flaget til at være tyndere, så tager du bare 2 skåle, som minder mere om hinanden i størrelsen. Når du skære den lodrette del af flaget, så lader du bare bunden være ovenpå hinanden, for at sikre de bliver skåret ud ens. Når du har skåret efter begge skåle har du i hver bund. En ydrekant, en tynd anden ring og midten. Den tynde anden ring skal ikke bruges og må gerne gå i stykker, når du fjerner den. Du kan evt. fryse anden ringen ned og bruge den som kagerester i romkugle eller træstammer. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hejsa Kan man bruge en rektangulær kagerige og stadig få Dannebrogs flaget frem når man skærer i kagen . Vh Elizabeth Svar
Hej, Det har vi desværre ikke prøvet. Tror måske, at limecremen skal ligge i et andet mønster så 🙂 Kh Svar
Hej! Kan man bruge en anden form for smag til cremen? Skal lave den til er gruppe med flere børn end voksne, og limesmagen er måske ikke den mest populære blandt børn. Svar