Citronmuffins Citronmuffins Opskrift til 5101520253035404550 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på de bedste citronmuffins med hvid chokolade. Du får svampede og saftige muffins med citron, som bare er gode. Ingrediensliste Muffins 100 g. smør 175 g. sukker 1,5 tsk. vaniljesukker 1 stk. økologisk citron 3 stk. æg 0,75 dl. mælk 1 tsk. bagepulver 130 g. hvedemel 25 g. kartoffelmel Topping 60 g. hvid chokolade Fremgangsmåde Citronmuffins Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Tænd ovnen på 165 grader varmluft. Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk godt. Vej hvedemel, bagepulver og kartoffelmel af i en skål. Riv citronskal og pres saften ud af citronen. Tilsæt det i dejen. Gem evt. lidt citronskal til pynt. Sigt de tørre ingredienser i den våde dej og vend det i skiftevis med mælken. Fordel dejen i muffinsforme. Bages i cirka 20-25 minutter. Begynd at holde øje med dem efter 15 minutter, da der kan være forskel på hvor kraftige ovne er. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Smelt hvid chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Top dine muffins med en teske smeltet chokolade og pynt evt. med revet citronskal. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på citronmuffins Her får du opskriften på svampede og saftige citronmuffins med hvid chokolade. De her muffins harbåde sødme og syre i sig. En genial kombination, hvis du spørger os. Citronmuffins er dejlige lette og luftige, og fungerer derfor godt til eftermiddagskaffen, eller når den lille lækkersult melder sig. Sødmen fra den hvide chokolade komplimenterer citronen rigtig godt, så hvis du ikke er til kager, der er alt for søde, så er disse lige noget for dig. Citronmuffins kan bages i mange anledninger og er nemme at lave. De passer ligeledes til alle årstider og kan nemt piftes op, hvis de skal bruges til et specielt arrangement. Vi har dekoreret vores med smeltet hvid chokolade og revet citronskal. Hvis de skal bruges på et påskebord ville vi dekorere dem med små farverige påskeæg. Du kan også toppe dem med almindelig glasur lavet på flormelis og vand. Her kan du evt. også tilsætte lidt citronsaft, hvis de skal være ekstra syrlige. LÆS OGSÅ: Opskrifter på alle vores muffins Muffins med citron Elsker du også friskheden, som citron giver i de her muffins? Så kan det være du også skal prøve en af de andre desserter med citron i vores madunivers. Vi har en masse opskrifter med citron i og du kan derfor finde alt fra citronkage til cheesecake med citron, eller måske en lækker citrontærte med marengslåg. Der er desserter i alle former og formater og både nogle der kan nydes til kaffen og andre der er den perfekt afslutning på en god middag. Så hvis du skal bage de absolut bedste muffins med citron, så er der ingen tvivl om, at du skal give dig i kast med dem her. De er så lækre og nemme at lave. Hvis du elsker citronmåne, så er disse lige noget for dig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej. I skriver ikke noget om mælken der skal i? Og synes nemlig konsistensen uden mælk er fin? Også skriver i noget med nogle hindbær der skal i, som ikke står i opskriftlisten. Det er ret forvirrende når man står midt i at lave dem? 🙂 Svar
Hej 🙂 Kan disse muffins laves dagen før de skal serveres? Hvis ikke – har I så et bud til, hvilke andre muffins der kan? Og helst med så flad overflade som muligt grundet brug af sukkerprint. På forhånd tak for svar. Vh Svar
Hej, De er bedst på dagen. Jeg ville anbefale gulerodsmuffins eller squashmuffins, da de næsten kun bliver bedre dagen efter 🙂 Kh Svar