Stegte ris med kylling

Stegte ris med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og hurtig opskrift på stegte ris med kylling, karry og grøntsager. Udnyt rester af ris og lav denne lækre risret på panden.

Ingrediensliste

  • 120 g. ris
  • 400 g. kyllingebryst
  • 2 tsk. karry
  • 2 fed hvidløg
  • 75 g. frosne ærter
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 3 stk. æg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Stegte ris med kylling

  1. Kog ris efter pakkens anvisning (eller brug en rest kogte ris). Vægten som er angivet er i rå vægt.
  2. Hak hvidløg fint.
  3. Skær peberfrugt i tern og hak forårsløg fint.
  4. Skær kylling i tern.
  5. Varm en pande op med smør eller olie. Tilst kylling til panden. Lad det få farve over det hele.
  6. Tilsæt herefter karry.
  7. Kom peberfrugt, hvidløg og forårsløg på panden. Lad det sautere i et par minutter.
  8. Tilsæt frosne ærter og de kogte ris. Vend det hele godt rundt.
  9. Pisk æg sammen.
  10. Lav et lille hul på midten af panden. Kom sammenpisket æg på panden og rør æggemassen godt rundt i risene og fyldet.
  11. Smag det hele til med salt og peber.
  12. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på stegte ris med kylling

Stegte ris med kylling er en nem og lækker måde at lave aftensmad på, uden at skulle have gang i alt for mange gryder og pander ad gangen. Vores opskrift på stegte ris er med kylling, karry, æg, rød peberfrugt og ærter. Dette er en af de nemmere risretter og en nem måde at få brugt rester af ris eller kylling. I de stegte ris røres der til sidst æg i, som giver en god fylde og mæthed. Vi elsker når der er tid til at lave andre ting, imens maden ligeså stille står og passer sig selv.

I denne ret kan du enten bruge en rest ris eller koge nogle, som skal bruges til formålet. Det er desuden også en ret, hvor du nemt kan få brugt ugens rester af grøntsager. Det er hvad vi kalder sådan en rigtig søndags-ret. En søndagsret er for os en af de retter, hvor vi kigger i køleskabet søndag aften og opdager de forskellige grøntsagsrester, som er tilbage fra ugens løb. De er altså perfekte at bruge i sådan en risret på panden.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores aftensmadsopskrifter

Stegte ris med kylling

Risret med kylling

Kylling er en klassisk råvare i det danske køkken. Men ofte bliver det tilberedt på den samme måde igen og igen. Vi kan godt lide at tænke lidt ud af boksen og prøve andre måder at tilberede kyllingen på. Derfor synes vi, at den her risret med kylling passer perfekt ind her. Det er lidt sådan en asiatisk omgang biksemad, fordi det er lidt af hvert. Hvis du har en rest svinekød eller oksekød, så kan du også sagtens bruge det i stedet for kyllingen. Kyllingen kan også udelades helt, hvis det er. Så får du en vegetarisk risret, som stadig mætter godt, da der er æg i.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Pernille,
      Vi har desværre ikke prøvet at fryse den ned. Vi tror umiddelbart, at retten ville blive lidt tør af at blive frosset ned 🙂
      Kh

Skriv en kommentar