Påskecocktail

Påskecocktail
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

2 minutter

Tilberedelsestid

3 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en smagfuld og frisk påskecocktail med gin og passionsfrugt. En lækker påskedrink, som du kan servere til påske.

Ingrediensliste

  • 4 cl. gin
  • 0,75 stk. passionsfrugt
  • 0,5 stk. økologisk appelsin
  • 0,5 stk. økologisk lime
  • 3 dl. lemon sodavand
  • 6 stk. isterninger
  • 0,25 bundt frisk mynte

Fremgangsmåde

  1. Skær appelsin i skiver og lime i både.
  2. Skær passionsfrugt i halv til at komme i drinken.
  3. Placer appelsinskiver i glasses med isterninger i midten. (Så appelsinen bliver skubbet ud mod glasses).
  4. Pres limesaft i glasses og tilføj gin.
  5. Top drinken op med lemon sodavand og skrab herefter passionsfrugt ud af skallen med en ske og ud i drinken.
  6. Pynt med passionsfrugt med skræl, en stang mynte og server.
Bedøm denne ret

Opskrift på påskecocktail

Påsken er en tid, hvor vi skal hygge med familie og venner. Hertil kan det være, at der skal laves en lækker drink eller to. Vi har lavet den skønneste påskecocktail med friske frugter. Foråret starter for alvor i påsken. Her mærker vi tydeligt de lysere aftener og den milde forårsvarme, som kommer snigende. Vores påskecocktail består af friske citrusfrugter som lime og passionsfrugt. Den skal selvfølgelig også være lidt ekstra, når den serveres, så vi pynter den med et par appelsinskiver i glasset og topper drinken med passionsfrugt og mynte. Du kan nemt lave denne drink derhjemme, da det bare skal hældes i glasset og serveres. Det er en meget forfriskende drink, som skriger af forår. Lige som vi godt kan lide det!

Vores påskecocktail er en skøn drink med gin, som toppes med lemon sodavand. Lemon sodavand er god sammen med den friske lime og de to elementer komplimenterer hinanden rigtig godt. De friske appelsinskiver i glasset og frugtkødet fra passionsfrugten giver cocktailen en gul nuance og får den til at passe perfekt til påskebordet.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores drinksopskrifter

Påskecocktail

Andre drinks med passionsfrugt

Passionsfrugt er ofte en overset frugt i Danmark. Den ser nu heller ikke appetitlig ud når den er hel, men hvis du først har smagt den, så bliver det helt sikkert en du skal have igen. Passionsfrugter kan fås i de fleste supermarkeder, og er ofte i små pakker med 2-3 stk. i. Når du skal købe passionsfrugter, så mærk efter hvilke der er tungest, de er mest modne og dermed bedst. Undgå dem hvis de er grønne, så er de meget umodne og syrlige.

Når du har købt passionsfrugter kan du også nemt lave flere forskellige slags drinks. Det kan være alt fra en god passion mojito til en lækker velkomstdrink med hyldeblomst. Du kan selvfølgelig også bruge passionsfrugten til mange andre ting, hvis du hellere vil det. I vores madunivers kan du nemt finde lækre smoothies og smagsfulde desserter, som også er med passionsfrugt.

KLIK HER: Se alle vores cocktailopskrifter

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar