Pita med kebab Pita med kebab Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavet pita med kebab. Sådan en omgang pita kebab, som smager bedre end den du køber på det lokale pizzaria. Ingrediensliste Hjemmelavet kebab 750 g. lammekølle 2 fed hvidløg 1 spsk. sukker 2 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. stødt koriander 0,5 tsk. stødt kanel 0,5 tsk. cayennepeber 1 tsk. paprika 0,5 tsk. stødt kardemomme 2 tsk. citronsaft 100 g. græsk yoghurt Salt/peber Pitabrød 25 g. gær 1,5 dl. naturel yoghurt 4 dl. vand 1 tsk. salt 2 spsk. olivenolie 250 g. durummel 500 g. hvedemel Fyld 75 g. frisk spinat 2 stk. tomat 0,5 stk. agurk 1 stk. rødløg 100 g. creme fraiche 0,25 bundt frisk persille 1 fed hvidløg Salt Fremgangsmåde Hjemmelavet kebab Skær lammekøllen i tynde strimler. Bland alle ingredienser til marinaden. Vend kødet i marinaden og lad det 30 minutter eller natten over på køl. Varm en pande op til høj varme. Tilsæt olie. Steg kødet på den varme pande til det har fået en flot stegeskorpe. Pitabrød Opløs gær i lunkent vand. Tilsæt yoghurt, salt og olie. Mel tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes godt til du har en smidig dej. Den må gerne være lidt klistret, men den skal ikke være tynd. Hvis den er for tynd, så tilsæt lidt ekstra mel. Lad dejen hæve tildækket i 1,5 time. Form 10 boller og rul dem flade (brug evt. lidt durummel til at rulle med). Tænd imens ovnen på 275 grader varmluft (eller så meget den kan skrues op på) og lad en bageplade være i ovnen, så den også bliver varmet op. Når ovnen er varm nok, så tager du den varme bageplade ud af ovnen og hiver bagepapiret med dine pitabrød over på bagepladen. Bag kun en plade af gangen. Herefter bages de på anden nederste rille i ovnen i ca. 7 min. alt efter hvor god din ovn er. De skal gerne hæve helt op og blive hule. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist. Fyld med ønsket fyld. Fyld Hak hvidløg fint og bland med creme fraiche, frisk persille og smag til med salt og peber. Sæt på køl mens du gør salaten klar. Skyl spinat, skær tomater og agurk i stykker og hak rødløg fint. Fyld pitabrødet med grøntsager, kebab og top af med dressing. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pita med kebab Nøøøj, sådan en omgang pita med kebab skal man på ingen måde undervurdere! Hjemmelavede, luftige pitabrød fyldt med hjemmelavet kebab, salat og dressing. Selvom det tager lidt tid at gøre alle de forskellige elementer klar, så er det det hele værd. Det er derfor en menu, som passer perfekt til weekenden, hvor man har lidt ekstra tid og måske gerne vil gøre noget ekstra ud af aftensmaden. Vi har lavet det her et par gange nu og det skuffer virkelig aldrig. Man kan virkelig smage stor forskel på det her kebab og så det man kan købe på frost i nogle supermarkeder. Kebab laves normalvis på enten lammekød eller oksekød. Lammekød er dog i den dyre ende, så hvis du ikke vil sprænge madbudgettet, så kan du også godt lave det med oksekød. Hele hemmeligheden bag det lækre kebab ligger nemlig i selve marinaden og de forskellige krydderier. Kødet marineres, hvorefter det steges ved høj varme på en pande. Vi ved godt, at man normalvis vil komme kødet på et spid og så skære det heraf, som man ser på pizzarier. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på aftensmad Hjemmelavet pitabrød med kebab Som sagt, så er det et aftensmadsmåltid som kræver lidt længere tids forberedelse end så mange andre måltider. Der skal bages pitabrød, ordnes kød og laves en dressing. Men så er det heller ikke værre! Vil du fjerne nogle af trinene, så kan du jo også altid købe nogle færdiglavede pitabrød. Man kan i de fleste supermarkeder efterhånden få en god, lidt dyrere variant. Ellers kan man i mange bagere også købe dem. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.