Tatar

Tatar
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

60 minutter

Tilberedningstid

5 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet tartar af okseinderlår. Tartaren er rørt op med skalotteløg, kapers, sennep og frisk estragon.

Ingrediensliste

  • Rørt tatar

  • 240 g. okseinderlår
  • 1 stk. skalotteløg
  • 0,25 bundt purløg
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 0,10 bundt frisk estragon
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. olivenolie
  • 0,5 stk. citron
  • salt/peber
  • 20 g. friske ærteskud
  • Friterede jordskokkechips

  • 3 stk. jordskokker
  • 4 dl. raps- eller solsikkeolie
  • salt
  • Friterede kapers

  • 25 g. kapers
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Grøn estragon mayo

  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 1 stk. pasteuriseret æggeblomme
  • 0,5 spsk. bearnaiseessens
  • 0,5 tsk. dijonsennep
  • 0,2 stk. citron
  • 0,5 bundt frisk estragon
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Rørt tatar

  1. Skyl persille grundigt. Pluk bladene af stænglerne.
  2. Kom dem op i en skål eller foodprocessor.
  3. Varm olien op, så den når en temperatur på ca. 60 grader.
  4. Hæld olien over persillen.
  5. Blend det hele godt sammen. Lad det blende i ca. 5 minutter.
  6. Sigt olien igennem et fint klæde (man kan også bruge et kaffefilter, hvor man forsigtigt presser olien igennem).
  7. Lad nu olien køle ned.
  8. Herefter kommes æggeblomme, bearnaiseessens (kan købes eller laves selv se vores opskrift på hjemmelavet bearnaise), dijonsennep, citronsaft, salt og peber i et høj beholder. Brug en stavblender og pisk det luftigt.
  9. Herefter tilsættes den grønne olie i en tynd stråle mens stavblenderen bevæges op og ned i glasset. Når den ønskede konsistens er nået tilsættes fint hakkes estragon.
  10. Opvarm olie i en lille gryde.
  11. I mens skrælles jordskokker.
  12. Skær jordskokker meget tyndt enten med kniv eller på mandolinjern.
  13. Kom jordskokker i den varme olie og steg til gyldne. Læg herefter til side på et fedtsugende stykke papir.
  14. Hæld kapers i en si og lad dem dryppe af.
  15. Vend nu kapers i hvedemel og kom i den varme olie.
  16. Lad dem fritere til de åbner sig og bliver let gyldne. Læg herefter til side på et fedtsugende stykke papir.
  17. Hak okseinderlår fint eller kør det igennem en kødhakker.
  18. Hak skalotteløg, kapers og frisk estragon fint.
  19. Rør hakket oksekød sammen med finthakkede løg og krydderurter samt dijonsennep, citronsaft, olivenolie, salt og peber.
  20. Smag evt. til med mere sennep alt efter hvordan du vil have din tatar.
  21. Anret din tatar med et glas eller en udstikker.
  22. Top med dutter af estragon mayo, fritterede kapers, jordskokkechips og ærteskud.
  23. Server evt. med pommes frites eller lækkert brød.

Opskrift på Tatar

Hjemmelavet tatar er så nemt at lave og der er efterhånden rigtig mange forskellige bud på, hvordan den bør laves. Her får du opskriften på en simpel og lækker tatar. Server den gerne med en omgang pommes frites til og en god aioli. Så er det altså en kongemenu en fredag eller lørdag aften, hvor der gerne må kræses lidt ekstra.

Tatar består af råt oksekød, som hakkes meget fint. Man kan købe det færdighakket eller man kan hakke det selv. Vi har blot valgt at hakke det meget fint med en kniv. Hvor meget tekstur man vil have i sin tatar er også en smagssag, så hak den, som du gerne vil have den. Herefter bliver oksekødet rørt op med finthakket skalotteløg, kapers, estragon, æggeblomme og lidt olivenolie.

LÆS OGSÅ: Klik her for opskrift på hjemmelavede pommes frites

Tatar

Rørt tatar af okseinderlår

Der er så mange fortolkninger af hvordan sådan en her bør være. Mange kører kødet igennem en kødhakker og lader egentlig kødet være, som det er. Vi kan godt lide den her udgave, hvor den bliver rørt op. Så i stedet for at lade æggeblommen være rå ovenpå, så rører vi den i tataren. Det er sådan her vi bedst kan lide en rørt tatar.

Uanset hvordan du vælger at lave den, så er det i sidste ende en smagssag. Prøv at give vores udgave et skud. Den smager i hvert fald godt og er som sagt perfekt som en menu, når der gerne må kræses lidt ekstra. Server den med en omgang fritter og en hjemmelavet aioli eller en urtemayo. Det smager simpelthen så godt.

Tatar

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar