Appelsinis i appelsin Appelsinis i appelsin Opskrift til 1234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435363738394050515253545556575859602 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 40 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lækker opskrift på appelsinis lavet i en appelsin. En fin sommerdessert med appelsin, som er nem at lave og som har en dejlig frisk smag. Ingrediensliste 6 stk. økologisk appelsin 3 stk. æggeblomme 50 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 3 dl. piskefløde 50 g. hvid chokolade Fremgangsmåde Start med at skære toppene af appelsinerne. Brug en gaffel og en lille kniv til at fjerne selve appelsinkødet og kom det i en skål til du har udhulet alle appelsinerne. Gem appelsinskallerne. Pres nu appelsinkødet igennem en fin sigte, så du får saften fra appelsinerne. Kom appelsinsaften i en gryde og bring det i kog. Skru herefter ned og lad det simre til det er kogt ind til ca. 1,5 dl. saft (vær opmærksom på mængden, hvis du ændrer antallet i opskriften, da den ikke ændrer automatisk her i fremgangsmåden). Lad saften køle helt af. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker med en elpisker til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 3-5 minutter. Pisk piskefløde til en blød flødeskum. Vend først æggesnapsen sammen med afkølet appelsinsaft. Vend herefter flødeskum i. Fordel isen i dine appelsinskaller. Sæt dem i en bakke og sæt dem i fryseren i minimum 3-4 timer eller gerne natten over. Tag dem op fra fryseren 30 minutter, inden de skal serveres. Pynt evt. med hakket hvid chokolade på toppen og lidt grønt. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på appelsinis i appelsin Her får du opskriften på en simpel appelsinis, som er lavet i appelsin! Det her er faktisk en dessert, som vi har fået en del gange som børn. Amandas mor lavede ofte den her som nytårsdessert til børnene, da den samtidig er ret festlig, når den serveres i selve appelsinen. Det er en nem appelsinparfait eller appelsinis, som laves uden ismaskine og som har en frisk og lækker smag. Den består af få ingredienser og kræver ikke de store færdigheder i køkkenet. Det er også sådan en dessert, som er hyggelig at lave sammen med børn. Jeg har i hvert fald udhulet en del appelsiner, når vi har skulle lave dem her. Appelsinerne udhules og så bruges selve appelsinsaften fra kødet. På den måde udnytter man hele appelsinen. Det er super smart og så kan man samtidig portionsanrette isene i selve appelsinerne. Du kan selvfølgelig også udelade at komme dem i appelsinskallen og blot fryse den ned i en isbakke eller en plastikbeholder. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hjemmelavet is her Hjemmelavet appelsinis opskrift Det er en simpel, hjemmelavet appelsinis, som er lavet uden ismaskine. Den bliver lavet på piskefløde, æggesnaps og frisk appelsinsaft, som vi har kogt ind. Vi har kogt appelsinsaften ind, for at gøre saften mere kraftig i smagen. På den måde kan man bruge mindre saft og undgår, at isen krystalliserer for meget. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.