Tortellinisalat med grøn pesto og tomat Tortellinisalat med grøn pesto og tomat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på tortellinisalat med grøn pesto, tomat og parmesan, som kan laves på 15-20 minutter. Hurtig og lækker aftensmad. Ingrediensliste 250 g. tortellini med fyld af spinat og ricotta 3 spsk. grøn pesto 1 håndfuld frisk basilikum 150 g. cherrytomater 40 g. parmesan 20 g. pinjekerner Fremgangsmåde Start med at koge tortellini efter pakkens anvisning. Imens de koger, så gøres det resterende klar. Opvarm en tør pande. Rist kort pinjekernerne til de får farve. Tag dem herefter af. Halver cherrytomater. Skær flager af parmesan. Når tortellini er kogt, så drænes de for vand. Vend herefter med grøn pesto (du kan selv justere mængden af pesto, da det ofte er en individuel sag hvor meget man er til). Herefter vendes tortellini med halve cherrytomater, halvdelen af pinjekernerne, flager af parmesan og frisk basilikum. Anret i skåle eller på tallerkener og top evt. med de sidste pinjekerner og lidt ekstra parmesan. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tortellinisalat med grøn pesto og tomat Er du til hurtig aftensmad med få ingredienser, så skal du lave den her tortellinisalat med grøn pesto og tomat! En lifesaver til de dage, hvor hverken overskuddet eller tiden er der til at lave det helt store. Til gengæld redder sådan en omgang her os fra at bestille takeaway og det sparer man altså mange penge på i længden. Ingredienserne er nogle, som vi altid har på lager, så vi hurtigt kan bikse salaten sammen. Grøntsagerne kan dog variere lidt, men en god base af tortellini med fyld og grøn pesto, så kommer man altså langt. Det er sådan en ret, som kan klares på 15-20 minutter og som efterlader minimal opvask. Så kan det jo nærmest ikke betale sig at bestille den pizza med levering, når det her er så hurtigt og nemt at lave. Og så er det også sundere og bedre for pengepungen. LÆS OGSÅ: Se andre nemme og hurtige ideer til aftensmad her Tortellini med grøn pesto Som sagt, så er tortellini med grøn pesto eller hvilken som helst pesto, for den sags skyld, altid en redning på de travle dage. Man kan købe så mange udgaver af tortellini og man kan finde nogle, som er virkelig gode. For at gøre det nemt, så har vi altid sådan en pose enten på køl eller i skabet. De kan nemlig købes både ‘friske’ og som tørrede. Er du mega sej, så kan du selvfølgelig også lave en hjemmelavet portion. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.