Lækre hverdagsopskrifter

Abrikosmarmelade

abrikosmarmelade
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet abrikosmarmelade lavet på friske abrikoser. Syltetøj af abrikoser, som du kan bruge som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 400 g. abrikos
  • 180 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 stk. husblas

Fremgangsmåde

  1. Halver abrikoser og fjern stenen. Skær i mindre tern.
  2. Kom abrikoser, vaniljesukker, citronsaft, sukker og vand i en gryde.
  3. Bring det i kog ved medium varme.
  4. Lad det simre i 15-20 minutter ved lav varme til frugterne er kogt helt ud. Mos det hele sammen med en gaffel eller brug en stavblender, hvis du gerne vil have den mere fin i konsistensen. Hvis den er lidt for tyk, så tilsæt lidt ekstra vand. Er den for tynd, så lad den koge lidt længere.
  5. Tag gryden af varmen.
  6. Hæld marmeladen på et glas (evt. skyllet i atamon eller alkohol). Lad den køle af. Når den er kølet af, så sættes låg på og marmeladen sættes på køl.

Bedøm denne ret

Opskrift på abrikosmarmelade

Her får du vores bedste opskrift på en hjemmelavet og lækker abrikosmarmelade. Brug den som tilbehør til ostebordet, på en nybagt bolle eller som topping til din skyr eller yoghurt. Sådan en hjemmelavet marmelade er så let at lave selv og så er det et hyggeligt lille projekt. Hvis vi skal have gæster på besøg til brunch eller morgenmad, så laver vi gerne 1 eller 2 varianter af hjemmelavet marmelade. Folk synes bare det er spændende og lidt ekstra lækkert med sådan en omgang, da de virkelig kan mærke, at der er kræset om dem.

Det er så nemt at lave selv, da det jo primært blot består af abrikoser. Friske abrikoser, sukker, lidt vaniljesukker og lidt citron. Så har du altså opskriften på en smagfuld abrikosmarmelade, som plejer at falde i god jord hos stort set alle.

LÆS OGSÅ: Havtornmarmelade

abrikosmarmelade

Abrikossyltetøj

Sådan en omgang abrikossyltetøj kan som sagt bruges til lidt af hvert. Én af vores favoritter må være at servere den til et ostebord med en masse forskellige oste, salte og søde snacks samt en masse forskellige slags toppings. Vi serverer gerne denne marmelade, men laver også gerne en anden variant som eksempelvis en jordbærrabarbermarmelade. Så har man nemlig både en gul og en rød marmelade, hvilket ser så godt ud på sådan en anretning.

Du kan også bruge marmeladen på din skyr eller yoghurt. Prøv at putte et par spiseskefulde oveni sammen med lidt frisk frugt og evt. lidt knas i form af mysli eller granola. Abrikosen giver sådan en frisk smag, som lige giver din morgenmad et ekstra pift.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag