Alfonso pastaret med kylling

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En god og nem opskrift på Alfonso pastaret med kylling og bacon, som er vendt i en cremet og smagfuld sauce. Aftensmad på under 30 minutter..

Ingrediensliste

  • 125 g. bacon i skiver
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 100 g. frosne grønne bønner
  • 400 g. kyllingebryst
  • 1 tsk. paprika
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1 dl. vand
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 tsk. chilisauce
  • 200 g. spaghetti
  • På toppen

  • 20 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Skær peberfrugt i strimler. Tag grønne bønner op fra frost og placer i en skål.
  3. Fjern eventuelle sener fra kyllingen og skær i tern eller strimler.
  4. Opvarm en pande og steg baconskiverne.
  5. Kog vand til spaghetti og kog efter pakkens anvisning.
  6. Når baconskiverne er stegt tages de til side på en tallerken.
  7. Tilsæt løg og hvidløg og lad det svitse kort på panden med baconfedt.
  8. Tilsæt herefter kylling. Vend det rundt, så det farve på alle siderne.
  9. Tilsæt herefter peberfrugt, paprika, tomatpure, stærk chilisauce, hønsebouillonterning, vand og fløde. Vend det hele godt rundt.
  10. Lad det hele koge op ved middel varme, indtil saucen begynder at tykne.
  11. Tilsæt til sidst dine frosne grønne bønner. De behøves ikke at tø op inden.
  12. Smag din sauce til med salt og peber.
  13. Når spaghetti er kogt, så hældes vandet fra (gem evt. lidt af vandet i en kop).
  14. Tilsæt spaghetti til panden. Rør det hele godt rundt. Hvis den virker lidt for tyk/tør saucen, så tilsæt noget af det pastavand du gemte.
  15. Server din pastaret med sprød bacon på toppen og revet parmesanost.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på Alfonso pastaret med kylling

En super nem og god opskrift på en pastaret, som vi har valgt at kalde Alfonso pastaret. Vi er begyndt at have så mange pastaretter, at det kan være svært at finde rundt i navnene, hvis de bare hedder “pastaret med kylling… bla bla”, så derfor er vi begyndt at navngive dem i stedet. Denne har altså fået navnet Alfonso og den er super god!

En cremet pastaret med kylling, bacon, peberfrugt og grønne bønner, som er vendt i en lækker sauce. Til sidst er den toppet med sprød bacon og parmesanost på toppen. I sandhed en lækker og nem pastaret, som kan laves på under 30 minutter.

LÆS OGSÅ: Pasta med laks og pesto

Alfonso pastaret med kylling

Pastaret med bønner og peberfrugt

For at tilføje lidt ekstra grønt til pastaretten, så har vi brugt peberfrugt og grønne bønner fra frost. Vi har næsten altid en pose grønne bønner på frost, da det er så nemt hurtigt at tilføje noget grønt til ens retter. Lige netop i denne ret spiller det bare med netop peberfrugt og bønner, men du kan også sagtens erstatte med sukkerærter, squash eller hvad du ellers lige har i grøntsagsskuffen.

Alfonso pastaret med kylling

Følg med på de sociale medier

Følger du med på vores Facebookside? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Kan sovsen laves evt. om formiddagen, og pastaen koges og retten samles ved servering?
    Tak for lækker inspiration
    Kh Mette

  2. Smagte seriøst så godt! Men vi brugte kun den halve mængde kylling! Kunne forestille mig det blev for meget med det hele. Der er desuden rigeligt til to, men det er jo bare dejligt (også selvom vi brugte den halve mængde kylling). VILDT lækkert 😇

    1. Hej Mathilde,

      Dejligt at høre! Mængden af kylling er også udregnet efter, at to voksne mænd skal kunne blive mætte af retten, men så fint, at I bare justerede, så det passede til jer! <3

      Kh

Skriv en kommentar