Avocadomad med hytteostblanding

Avocadomad med hytteostblanding
Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en simpel avocadomad på rugbrød med en lækker hytteostblanding. Du kan også spise din avocadomad med et æg. Det er sund og nærende frokost, som er nem at lave.

Ingrediensliste

  • 2 skiver rugbrød
  • 125 g. hytteost
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 0,5 stk. rødløg
  • salt
  • 0,5 stk. avocado
  • 10 g. soltørrede tomater
  • 20 g. blandet salat
  • 4 cherrytomater
  • 10 g. grøn pesto

Fremgangsmåde

  1. Rist rugbrødsskiverne.
  2. Rør imens hytteost, finthakket rødløg og persille sammen og smag til med salt.
  3. Skær avokado i skiver og dræn soltørrede tomater. Skær cherrytomater i skiver.
  4. Anret ved at lægge de ristede rugbrød, derefter salat, hytteostblandingen, avocado og til sidst toppes med soltørrede tomater. Læg friske cherrytomater og en lille klat pesto ved siden.
Bedøm denne ret

Opskrift på avocadomad med hytteostblanding

En af vores yndlings rugbrødsmadder må være den kendte avocadomad! Det smager så skønt og vi spiser det ofte til frokost, da det både er sundt og nemt. For at toppe den, så laver vi ofte den her lækre blanding af hytteost og friske krydderurter. Det er lige prikken over i’et og man har lige pludselig en rigtig luksus frokost, som jo egentlig bare er en rugbrød. Det behøves nemlig slet ikke at være kedeligt at spise rugbrød. 

Sådan en luksuriøs avocadomad her er altså bare god til frokost, men kan også sagtens spises som en nem, sund og hurtig aftensmad. Man skal slet ikke undervurdere en god rugbrødsmad. Med det rette topping, så kan det altså være ganske lækkert og på ingen måde kedeligt.

LÆS OGSÅ: Spinatboller

Avocadomad med hytteostblanding

Vegetarisk smørrebrød

Hvis du gerne vil lave et stykke vegetarisk smørrebrød, så kan vi virkelig anbefale denne kombination. Vi laver ofte den her hytteostblanding med rødløg og persille. Den fungerer altid virkelig godt som en sundere form for dressing og så har den samtidig et højt indhold af protein. Udover hytteostblandingen og avocado, så topper vi den også med soltørrede tomater og lidt grøn pesto. Det er virkelig en smagfuld og lækker kombination og et lækkert stykke smørrebrød uden kød eller fisk.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar