Avocadosmoothie

Avocadosmoothie
Opskrift til glas Opskrift til 2 glas

Forberedelsestid

2 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

7 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en cremet og sund avocadosmoothie, som mætter godt. En greenie lavet med avocado og spinat.

Ingrediensliste

  • 1 stk. avocado
  • 100 g. frosne mangotern
  • 60 g. frossen spinat
  • 1 stk. frossen banan
  • 6 dl. appelsinjuice

Fremgangsmåde

  1. Kom det hele i en blender og blend det til en ensartet smoothie.
  2. Hæld smoothien i et glas og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på avocadosmoothie

Denne smoothie har den flotteste grønne farve og er dejlig cremet i konsistensen. Avocadosmoothie kan bruges som en hurtig morgenmad på farten, et sundere mellemmåltid, til varme sommerdage eller bare fordi du har lyst til noget lækkert og friskt. Det tager ingen tid at bikse en grøn smoothie sammen og så har du endda god samvittighed efterfølgende. Avocadosmoothie skal blendes godt, så den får en cremet og lækker konsistens.

Når du laver lækre smoothies derhjemme, kan du med fordel vælge en eller flere ingredienser, som sørger for at få den skønneste cremet konsistens. Den mest klassiske er bananen. Den kan dog også hurtig blive meget sød, hvis du kommer for meget banan i din smoothie. Vi kan derfor godt lide at bruge avocado, da den både indeholder sunde fedtstoffer og samtidig gør den din smoothie ekstra cremet.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på sunde smoothies

Avocadosmoothie

Kan jeg bruge avocado fra frost?

Ja, du kan nemt bruge avocado fra frost, hvis du ikke har frisk avocado hjemme. Frossen frugt og grøntsager er dejligt at have, så du altid har på lager til en lækker smoothie. Du kan ligeledes bruge frisk spinat stedet for frossent, hvis du tilfældigvis har det hjemme i køleskabet.

Kan jeg udskifte en eller flere ingredienser?

Ja, du kan sagtens tilpasse smoothies dine behov og ønsker. Du skal være opmærksom på at farven på smoothies nemt kan blive mere brunlig, hvis du tilsætter for eksempel jordbær eller hindbær. Dog smager det stadig skønt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar